Oy ve...rejsen til Cape Town...let me tell you, at rejse halvvejs rundt om jorden er sku hårdt for kroppen...For det første er det røvdyrt..! Noget jeg ikke havde kunne klare uden hjælpe fra mine søskende, så mange tak til dem! Jeg ved i nok vil udnytte det når jeg kommer hjem, men jeg er forberedt på det værste....tror jeg...måske....fuck!
Anyways, back on track... Alle de tidszoner....at skulle sidde stille i så mange timer og vide at søvn er og forblir et fremmed koncept når jeg flyver...men jeg nåede da frem!
Dog skulle jeg lige med en bus fra La Ceiba kl 4.30 om morgen til San Pedro Sula's lufthavn. Derfra igennem et helved af et check-in fordi USA er skudt i hovedet med sikkerhedskrav og immigration og så flyve til Miami. Jeg ventede så i pas kontrol i 4 FUCKING TIMER!!!!!!!!! og kom så ENDELIG ind i luft havnen for at checke in hos Virgin Atlantic og ta flyet videre til London Heathrow. På den rute var jeg nu heldig at komme til at sidde ved siden af en ældre, britisk, pensioneret businessman ved navn Fred. Så vi snakkede frem og tilbage under hele turen om alt fra himmel til jord. Vi fløj midt inde i en storm det meste af vejen så flyet rystede godt, så Fred insisterede på at hælde brandy ned i min cola for at støtte nerverne. Han var dog mere hardcore og drak det straight up...som i hele 50 cl flasken straight up! gg...Det virkede og vi kunne snakke videre til trods for stormen, så jeg hørte om hans vilde ungdom i London og hans business liv...Fred har været meget involveret indenfor politik og computer/bolig verdenen...Jeg mistænker ham for at være lidt af en big shot back in the day så jeg føler mig helt privilligeret at jeg rent faktisk har mødt ham :)
Vi ankom ENDELIG til London...(jeg vil gerne fraråde folk at flyve med Virgin Atlantic...de er simpelthen ikke det værd. Service minded my ass!) og jeg skulle så bruge en halv dag i London før jeg kunne flyve til Cape Town. Jeg fik min bagage på Lager og hoppede så på tuben indtil Green Park hvor jeg så tulrede rundt i min egen lille verden. Jeg har kun været i London et par gange nu, men hver gang jeg er der har jeg det som om jeg er kommet hjem. Det er altså lige en by for mig :)...kunne godt finde på at flytte derovre en dag.
Omkring halvfire tiden hoppede jeg på tuben igen og kørte tilbage til Heathrow lufthavn hvor jeg så tjekkede ind med British Airways. Flyet til Cape Town var dog forsinket hvilket egentlig passede mig godt for jeg havde ikke noget at være i WHSmith endnu! Krise! (Til de folk der ikke har været ude og rejse med mig: Det er fysisk umuligt for mig at gå forbi en sko butik og WHSmith bogbutikker i lufthavne. De er mine addictions. Jeg craver dem ligesom en en narkoman kræver sit næste fix. Når jeg ikke forbi bogbutikken i en lufthavn, er resten af turen mere eller mindre næsten bare ødelagt for mig. Ja jeg er mærkelig...and so what?!)Så jeg fik købt endnu et par bøger inden vi boardede...perfekt!
Turen fra LHR-CPT var så lidt speciel. Jeg sad i nede bag i på højre side af flyet. Jeg sad i midten med to Cape towners på hver sin side. På den højre side sad vice præsidenten for en stort retail firma i South Africa. På den anden side sad en alkoholisk russisk-tilflytter til Capetown i ´93 violist. Jeg har aldrig set en kvinde drikke så meget! Jeg er ret sikker på hun var grunden til baren løb tør for vin! Det var et pokkers chokerende syn. Retail damen var meget flink og vi snakkede om Cape Town et godt stykke af vejen...Men daaaaamn hvor er der langt til Cape Town...Vi fløj i tolv timer...selv at flyve til US tar ikke så lang tid længere...!Godt det var nat flyning så der var da relativ roligt i flyet til trods for alle sæderne var booket up. Jeg fik som sædvanligt ikke sovet, men det havde jeg heller ikke regnet med.
Vi landede kl 8 om morgenen og jeg blev positiv overrasket da jeg opdagede at Sydafrika kører på Dansk tid! :)...Nu skal jeg bare lige fravænnes Honduransk tid som min krop lige nåede at tilvænne sig. Bugger!
lørdag den 2. oktober 2010
søndag den 26. september 2010
Pizza...Med æble og et ton af ost!
Jeg var ude og spise frokost med Rikkel, hendes kæreste Mikkel der er på besøg i Honduras og nogle af Rikke's lokale venner i onsdags. Vi mødtes på den her lille would-be-Italien-but-not-quite-there restautant. Super hyggerligt! Og Restaurantens værtinde havde humor på topplan! Altid fantastisk!
Rikke og Mikkel! :)
Rikke og jeg blev enige om at vi godt kunne dele en pizza, men nok ikke spise en hver...men nu er vi jo udenlands så man skal jo prøve nogle nye ting.
Så vi bestilte en pizza med fire forskellige slags oste og æble på....Det lyder direkte disgusting for de fleste danskere har jeg opdaget...Men jeg sir jer, det er den meste geniale opfindelse siden...siden...siden....hjulet!
Det smagte simpelthen fantastisk...! Helt klart noget jeg skal prøve at se om jeg kan kreerer back home selv...yum yum yum!
Orkan Matthew var sku lidt af en tøsedreng...
jeg får sku oplevet lidt herovre ....
De sidste par dage har La Ceiba været i undtagelsestilstand fordi Tropisk Storm soon to be Orkan Matthew ville kigge forbi og folket her i byen har stadig traume over det hærværk Orkan Nicole lavede tilbage i '98. Indrømmet, hovedstaden Tegucigalpa er ødelagt pga. regnen og San Pedro Sula er ikke meget bedre. Så folk gik jo fuldstændig i panik her. Butikkerne lukkede tidligt (noget der sjældent herovre), folk tog ud for at hente provision, folk ved stranden og 2 km ind mod centrum blev evakueret pga. fortidens erfaring med hvor meget ravache havet kan lave med lidt hjælp fra sin makker vind. Jorge kom sågar ned og fortalte mig jeg ikke måtte sove om natten. Jeg skulle være opmærksom på om der kom vand og hvis der kom meget, se at få pakket mit skrammel sammen og skynde mig op på kontoret (som ligger på 2. sal) Der ville kun være mig og weekend vagten (ham som ikke bryder sig om mig - yay!) Så jeg var osse lettere panisk....og spændt må jeg indrømme...har jo oplevet orkaner før i DK...men aldrig en tropisk orkan !
Jeg havde sågar ringet til Rikke og aftalt at hvis de blev oversvømmet derude (hun bor i El provinir der ligger helt ned til stranden, lige udenfor La Ceiba), så skulle jeg hoppe i en båd og sejle ud og samle hende op :) Af mystiske årsager har Fundacíon Cayos Cochinos en båd til at stå ude i deres have...men nu kan jeg se fordelen! Hvis byen blev oversvømmet af havet pga en orkan, ville den jo være praktisk at have :D
Det her billede tog jeg fem minutter efter regnen begyndte, så man kan godt regne ud at himlen revnede...
Men udover en pokkers masse regn og vind så skete der faktisk ikke rigtig det vilde orkan mæssigt...jeg sad på nettet hele natten, så vi havde sågar strøm all night.
Jeg må indrømme jeg var lidt skuffet...nu havde jeg psyket mig selv helt op og var forberedt på det værste...og så kommer der kun regn og blæst? Tsk! Det er jo bare danskervejr! Føler mig helt snydt!
De sidste par dage har La Ceiba været i undtagelsestilstand fordi Tropisk Storm soon to be Orkan Matthew ville kigge forbi og folket her i byen har stadig traume over det hærværk Orkan Nicole lavede tilbage i '98. Indrømmet, hovedstaden Tegucigalpa er ødelagt pga. regnen og San Pedro Sula er ikke meget bedre. Så folk gik jo fuldstændig i panik her. Butikkerne lukkede tidligt (noget der sjældent herovre), folk tog ud for at hente provision, folk ved stranden og 2 km ind mod centrum blev evakueret pga. fortidens erfaring med hvor meget ravache havet kan lave med lidt hjælp fra sin makker vind. Jorge kom sågar ned og fortalte mig jeg ikke måtte sove om natten. Jeg skulle være opmærksom på om der kom vand og hvis der kom meget, se at få pakket mit skrammel sammen og skynde mig op på kontoret (som ligger på 2. sal) Der ville kun være mig og weekend vagten (ham som ikke bryder sig om mig - yay!) Så jeg var osse lettere panisk....og spændt må jeg indrømme...har jo oplevet orkaner før i DK...men aldrig en tropisk orkan !
Jeg havde sågar ringet til Rikke og aftalt at hvis de blev oversvømmet derude (hun bor i El provinir der ligger helt ned til stranden, lige udenfor La Ceiba), så skulle jeg hoppe i en båd og sejle ud og samle hende op :) Af mystiske årsager har Fundacíon Cayos Cochinos en båd til at stå ude i deres have...men nu kan jeg se fordelen! Hvis byen blev oversvømmet af havet pga en orkan, ville den jo være praktisk at have :D
Det her billede tog jeg fem minutter efter regnen begyndte, så man kan godt regne ud at himlen revnede...
Men udover en pokkers masse regn og vind så skete der faktisk ikke rigtig det vilde orkan mæssigt...jeg sad på nettet hele natten, så vi havde sågar strøm all night.
Jeg må indrømme jeg var lidt skuffet...nu havde jeg psyket mig selv helt op og var forberedt på det værste...og så kommer der kun regn og blæst? Tsk! Det er jo bare danskervejr! Føler mig helt snydt!
onsdag den 22. september 2010
wooohooooo! et kontor!
Woooohooooo! Jeg har rent faktisk lavet noget i dag! :D...Jeg tiggede og bedte Jorge om jeg måtte få en kopi af hans nøgle til kontoret for så kunne jeg bare sætte mig herop i weekenderne og om aftenen (der hvor jeg er på mit absolut bedste work wise!) And guess what?! Jeg har fået to nøgler til! wooohooo!
Så kan i osse hvordan kontoret ser når der ikke lige er et hav af irriterende mennesker man skal spørge om lov for at få lov til at et billede eller to....
Jorge's kontor I
Jorge/ MIN tavle da jeg deler kontor med ham :)
Nepenthes' slagplan skået ud således at lille Christina kan fatte det! :)
Nepenthes ellers så fine køkken....som er fyldt op til randen med kakkelakker, myre og andet kryb...ikke et køkken man laver mad i hvis man går op i hygiejne ....
Det her er så Jørgens kontor...Bemærk tavlen som er overtegnet...Det var Jørgens forsøg på at forklare mig hvad det helt specifik er de laver herovre i Mellem amerika..
Jorge's kontor I
Nepenthes' slagplan skået ud således at lille Christina kan fatte det! :)
Nepenthes ellers så fine køkken....som er fyldt op til randen med kakkelakker, myre og andet kryb...ikke et køkken man laver mad i hvis man går op i hygiejne ....
fredag den 17. september 2010
Dengue Feber
Jeg har snakket med adskillige familie medlemmer som er utilfredse med med en ikke vedligeholdt blog ...So....I'm baaaaaack! Grunden til jeg ikke rigtig har skrevet noget, er fordi jeg faktisk ikke har oplevet noget. På tredje dagen i Honduras begyndte jeg at få det skidt...jeg tænkte det nok bare var jetlag for jeg har jo trods alt rejst gennem en del tidszoner for at kunne komme hertil. Desværre var det ikke rigtigt gået væk efter nogle dage, så min barnepige Jorge insisterede på et besøg på skadestuen...just in case! Og fordi jeg er "Gringa", så insisterede Jorge og Jørgen at det skulle være det "bedste" og DYRESTE hospital, Dantoni, i La Ceiba. Indrømmet de var osse dygtige og grundige, men udviklingsmæssigt er de vist på det stadie som Danmark var på i 50'erne. Der gik nogle flere dage og jeg var sku stadig syg...så vi tog til lægen igen...denne gang for Jorge mumlede noget om dengue feber, da jeg beklagede mig over det var hårdt at gå op af så mange trapper når samtlige led gør ondt....denne læge, en personlig ven af Jorge OG som snakkede engelsk (kæmpe plus da mit spansk ikke er godt nok til at forstå spanske medicin fagudtryk-endnu!), konkluderede også dengue...specielt ovenpå det faktum at han fandt et mygstik på min lilletå som var hævet godt op og ikke gået væk endnu...Så jeg blev loaded op med et ton af medicin....så meget at en karriere som pusher pludselig ikke lyder så dårlig igen med så billige priser for medicin herovre:)....2.5 uge siden min ankomst til La Ceiba og jeg er STADIG syg...så Jorge slæbte mig denne gang til hans personlige familie læge...Han var billigere og det var måske smart at få et par "anti-dantoni" øjne til at læse min journal....Konklusionen forblev det samme, dog en anelse udvidet. Dengue feber varer ikke SÅ lang tid her, så det kan godt ha udviklet sig til tropisk feber og hvis det er det, skal jeg nok overveje at forlade Central America...for så er der tydeligvis noget herovre jeg bare ikke kan tåle. Det er så noget jeg sidder og overvejer lige for tiden...jeg har givet mig selv ind til på søndag for at se om det bliver bedre med helbredet. Hvis ikk, så er jeg nødt til at smutte desværre. Jeg er igang med at researche lidt om andre potentielle praktikpladser og Cape Town frister sku meget...specielt fordi de har en plads til mig hvis jeg gerne vil ha den. Dog kommer det til at koste kassen i flybilletter...:(
Hmm...hvad har jeg lavet herovre...well....jeg har været ude og spise med Rikke på et 5 stjernet hotel. Maden var faktisk overraskende god til trods for de placerede os ved et bord fyldt med myre til at begynde med....Som de fantastiske europæere vi er, beklagede vi os naturligvis og vi fik så et andet bord En familie kom ind i restauranten bagefter og blev så vidst hen til det bord vi havde siddet ved før og fik så det bord....så enten er de ikke så pernippen med myrer i maden eller osse er Rikke og jeg bare lidt sarte. Men igen, jeg kan godt se logikken: Myre+mad=ekstra protein!
Hmm...hvad har jeg lavet herovre...well....jeg har været ude og spise med Rikke på et 5 stjernet hotel. Maden var faktisk overraskende god til trods for de placerede os ved et bord fyldt med myre til at begynde med....Som de fantastiske europæere vi er, beklagede vi os naturligvis og vi fik så et andet bord En familie kom ind i restauranten bagefter og blev så vidst hen til det bord vi havde siddet ved før og fik så det bord....så enten er de ikke så pernippen med myrer i maden eller osse er Rikke og jeg bare lidt sarte. Men igen, jeg kan godt se logikken: Myre+mad=ekstra protein!
Min surf and turf tallerken
Rikke's tallerken
Jeg mødtes med Nicole, hende amerikaneren jeg mødte på bussen, en af aften og vi var ude sammen med nogle af hendes venner i La Ceiba og få en øl eller to..en super hyggelig aften, men jeg fortrød lidt at jeg gjorde det fordi jeg mistænker lidt jeg ødelagde antibiotika kuren ved at ta en dags pause...men på den anden side...det var så meget det værd for en hyggelig aften ved stranden på en rigtig snusket bar med billig øl til 4 kroner :D
Jeg har været med Rikke og hendes danske kæreste Mikkel ude ved Sambo Creek igen...Desværre glemte jeg mit kamera, men jeg har store planer om at stjæle Rikke's billeder derfra. Det var en hyggelig frokost til trods for varmen...
Jeg har bøvlet en del med diverse husdyr jeg har fået herovre...Jeg har sågar haft 2 skorpioner på besøg...og ud fra den oplevelse, kan jeg konkluderer at jeg kan skrige meget meget MEGET højt. Faktisk så højt at sikkerhedsvagten som normalt sidder udenfor min dør, slog døren ned for han troede jeg var ved at blive overfaldet...ups! Og endnu værre end skorpioner.....kakkelakker! De er på størrelse med min hånd herovre...og de har fandme vinger! Jeg kan slet ikke ha det! Yuk yuk yuk!
Ellers har jeg gået meget i byen når jeg har kræfter til det...medicinen er hård ved kroppen men planlægger man det lidt kan man godt få lidt ud af dagen...
Af mystiske årsager kan jeg ikke fjerne de sidste to billeder...de skulle ikke ha været med... oh well...det må i lige leve med...
Jeg updaterer lige så snart jeg rent faktisk oplever lidt mere herovre gg
Hygge!
onsdag den 1. september 2010
La Ceiba Part Two!
Om Fredagen kontaktede Rikke fra mit studie mig via email. Rikke har boet et par gange i Honduras før, så hun er sku næsten lokal :)....Det med min mobil irriterede mig grænseløst, så jeg skulle ud og ha fat på en ny honduransk mobil. Rikke og jeg mødtes og gik på potentiel nyt sted at bo til mig / find en billig men solid mobil til mig jagt. Jorge trippede med en tur ud til et andet område i La Ceiba (El Sauce hvor Rikke førhen har boet) for at se om vi evt kunne finde et værelse jeg kunne leje til billigere penge...Efter et par forsøg, mødte jeg Rikke's tidligere "plejefamilie" som tilbød mig at jeg kunne bo i et af deres ekstra værelser. Dog skulle det jo lige godkendes med Jørgen, så jeg ikke trådte på nogle tæer jeg ikke vidste var på vejen. Vi "ditchede" Jorge som vendte retur til kontoret og fortsætte en tur hen til Mall Mega Plaza hvor jeg ellers fik La Ceiba 101 guiden af Rikke...Og jeg fik en ny mobil til billige penge! :D
Ta da! Nummeret står på fjæsbogen...det er vist relativt billigt at ringe til DK, men omvendt koster det vist kassen...så sats på skype nummeret i stedet...waaaay cheaper! Og nej Martin, skærmen er ikke revnet endnu...det er bare lyset der spiller ind! SÅ stor en klutz er jeg heller ikke.....øh....eller noget!
Det var en super hyggelig aften og jeg følte mig bedre udrustet til at håndtere Honduras efter at have tilbragt dagen med Rikke...:)
Om Lørdagen mødte jeg endelig den berømte Jørgen som jeg havde skrevet så meget med i DK, men faktisk aldrig mødt...efter at have sove igennem og få indhentet lidt søvn (damn jetlag...plejer aldrig at få det, men hold da op....det slog hårdt denne gang)
Jørgen vidste mig lidt af La Ceiba og gav lidt råd her og der...men det lød altså ikke rigtig til han havde noget specifikt jeg skulle lave mens jeg er her ....altså ...hvad jeg skal arbejde med...han spurgte mere til hvad jeg havde tænkt mig og fokuserer på...jeg nævnte at jeg havde leget med tanken om at blive den første måned i La Ceiba, så jeg kunne få mit spansk up-to-date siden det er shot to hell...
Det gik han med til og syntes en måned til at få spansk ind i blodet og komme ind i tingene lød som en go ide...Dagen efter kørte vi rundt i området omkring La Ceiba...Vi kørte ud til noget der hed Sambo Creek eller sådan noget i den stil...Det ligger omkring 20 km uden for La Ceiba og er område som mange afrikanske flygtninge til Honduras har etableret...Nærmest en form for Cosy ghetto :)...Super hyggeligt sted og det ligger lige ned til havet...Vi spiste en helt ekstrem lækker frokost der og jeg opdagede at jeg faktisk blir mere og mere glad for fiske retter! Dog ikke med ben som er lidt et hofmærke her....
Vildt lækkert sted..dog er det blevet renoveret siden da og meget mere hyggeligt end det billede jeg lige var heldig at finde på nettet fra den restaurant...
Jeg har taget et par billeder af La Ceiba men ironisk nok har jeg været bange for at bruge mit kamera siden jeg snakkede med Lisbeth inden jeg tog afsted...Hun fortalte to af hendes veninder fra Honduras turen fik stjålet deres kamera og siden mit er nyt...er jeg ret parnoid med at bruge det...crazy I know...men I'm getting better...! Skal nok tilføje lidt flere billeder her og der når jeg har fået taget lidt flere billeder...
En tidligere plantage / park tingest :)
Ta da! Nummeret står på fjæsbogen...det er vist relativt billigt at ringe til DK, men omvendt koster det vist kassen...så sats på skype nummeret i stedet...waaaay cheaper! Og nej Martin, skærmen er ikke revnet endnu...det er bare lyset der spiller ind! SÅ stor en klutz er jeg heller ikke.....øh....eller noget!
Det var en super hyggelig aften og jeg følte mig bedre udrustet til at håndtere Honduras efter at have tilbragt dagen med Rikke...:)
Om Lørdagen mødte jeg endelig den berømte Jørgen som jeg havde skrevet så meget med i DK, men faktisk aldrig mødt...efter at have sove igennem og få indhentet lidt søvn (damn jetlag...plejer aldrig at få det, men hold da op....det slog hårdt denne gang)
Jørgen vidste mig lidt af La Ceiba og gav lidt råd her og der...men det lød altså ikke rigtig til han havde noget specifikt jeg skulle lave mens jeg er her ....altså ...hvad jeg skal arbejde med...han spurgte mere til hvad jeg havde tænkt mig og fokuserer på...jeg nævnte at jeg havde leget med tanken om at blive den første måned i La Ceiba, så jeg kunne få mit spansk up-to-date siden det er shot to hell...
Det gik han med til og syntes en måned til at få spansk ind i blodet og komme ind i tingene lød som en go ide...Dagen efter kørte vi rundt i området omkring La Ceiba...Vi kørte ud til noget der hed Sambo Creek eller sådan noget i den stil...Det ligger omkring 20 km uden for La Ceiba og er område som mange afrikanske flygtninge til Honduras har etableret...Nærmest en form for Cosy ghetto :)...Super hyggeligt sted og det ligger lige ned til havet...Vi spiste en helt ekstrem lækker frokost der og jeg opdagede at jeg faktisk blir mere og mere glad for fiske retter! Dog ikke med ben som er lidt et hofmærke her....
Vildt lækkert sted..dog er det blevet renoveret siden da og meget mere hyggeligt end det billede jeg lige var heldig at finde på nettet fra den restaurant...
Jeg har taget et par billeder af La Ceiba men ironisk nok har jeg været bange for at bruge mit kamera siden jeg snakkede med Lisbeth inden jeg tog afsted...Hun fortalte to af hendes veninder fra Honduras turen fik stjålet deres kamera og siden mit er nyt...er jeg ret parnoid med at bruge det...crazy I know...men I'm getting better...! Skal nok tilføje lidt flere billeder her og der når jeg har fået taget lidt flere billeder...
En tidligere plantage / park tingest :)
En af de bedre stillet huset i La Ceiba...
La Ceiba er døbt efter Ceiba træet som disse to...De er meget udbredt i omegnen og blev logisk nok La Ceiba's kendetegn...Stammen på træet er helt ekstrem stor og høj....selve roden af træet er ofte 5-10 meter høj....I kan tro lille Christina følte sig helt ubetydelig ved siden af sådan et træ....Daaaaamn....
Mandag var knap så heldig...Fordi at der er såååå varmt herovre...så sørger man jo for at aircondition kører på fulde hammer når man kommer indendøre...hvilket vil sige at man ikke kan nogen mellemting mellem varme og kulde...enten er det stegende hedt...eller så er det skod koldt!
Og det kunne min krop skulle ikke finde af ...så jeg måtte en lille smut på det honduranske sygehus og lige finde ud af hvad pokker der foregik.... Heldigvis intet alvorligt...men jeg fik da en lille gave med hjem:D
Sys det var lidt morsomt de mente jeg skulle ta den med hjem! :D...
Så de sidste par dage har jeg egentlig brugt på at finde ud af hvad det er jeg skal lave herover....og jeg ligner stadig et spørgsmålstegn...og brugt på at sove efter at ha taget noget medicin...
Som gør at man sover næsten 10 timer i streg...og tro mig...at vågne op efter at sovet hele eftermiddagen væk lige midt i solen...så er man sku stegt og godt svedt til...Håber ski jeg snart vender mig til varmen :)
Håber snart jeg hitter ud af hvad det præcis er jeg skal lave herover...for lige pt...er jeg sku et stort spørgsmålstegn...og finder jeg ikke snart ud af det...er jeg nok nødt til at finde et andet praktik sted...bugger...og mig som lige er ved at blive helt glad for La Ceiba!
La Ceiba! Part One
Så er jeg ankommet til La Ceiba og har nu været her en lille uge! Efter en laaaang rejse fra Billund-London Stansted-Heathrow-Miami-San Pedro Sula og derfra med bus til La Ceiba, ankom jeg endelig til byen! Selve rejsen fik egentlig fint og det er jo ikke første gang jeg rejser, så jeg ved jo hvad man skal gøre for at rejse relativ smertefrit...men damn...i Miami var jeg ved at gå under...Manglede SÅ mange timers søvn! men jeg klarede det hele vejen frem til La Ceiba... Og hvad finder jeg ud af da jeg kommer frem? Jørgen, min danske "mentor" fra Nepenthes, har glemt at jeg kommer til byen og havde ikke sendt nogle ud for at hente mig... Så der stod jeg...lille mig i den store verden og ved ikke hvad jeg skal gøre fordi min mobil ikke virker i Honduras og min computer som intet net kan finde. Heldigvis sad jeg ved siden af Nicole i bussen, en amerikansk missionær som var på vej retur til skovene efter en ferie hjemme i starterne, som var så sød at hjælpe mig. Hun inviterede mig med om til hvor hun skulle sove for en nat hvor jeg kunne smide bagagen og så kunne vi gå på internet cafe jagt så jeg kunne finde Jørgens nummer på min mail og ringe til ham fra skype...Heldigvis havde den familie Nicole skulle sove hos internet og fri tlf (a.k.a. they were loaded!) så jeg fik ringet til Jørgen. Han havde glemt jeg skulle komme den dag, men skyndte sig at sende nogen overfor at hente mig...3 kvarters tid senere ankom Jorge, som var blevet hyret som min "barnepige" og som talte engelsk (! THANK GOD!!!!!) og vi kørte så om til hvor kontoret er i La Ceiba...
Det næste problem bestod så i....hvor pokker skulle jeg sove? Jørgen havde garanteret en bolig ville stå klar...meeeeeen så langt var han altså ikke lige kommet...jeg kunne bo under kontoret som vi havde snakket om i Danmark ellers havde han andre muligheder som jeg ville kunne vælge i mellem, hvis det under kontoret ikke var oppe til standard...
Pludselig skulle stedet rengøres af sekretærene som virkelig ikke var tilfreds med at blive forstyret af en lille dansk tøs, der ændrede på deres rutiner. Men in the end fik jeg så lov til at sove der...det ville koste mig 20 dollars om dagen....jeg var ved at gå i koma, da Jorge fortalte mig det....20 dollars?! For det lort jeg skulle bo i?! COME ON!!!!!
Hvad jeg ikke lige var klar over, var at der er air condition, hurtigt trådløs internet, 24 timers vagt fordi huset ligger i noget af den rigeste del af la Ceiba, Colonia el naranjal og meget plads...hvilket er noget af en luksus i Honduras åbenbart...
Mit soveværelse/kontor/Air Condition
Gangen fra "stuen" forbi badeværelset og indtil "soveværelset"
Det berømte badeværelse som gir mig traume...Har fundet så mange husdyr derinde deriblandt kakkelakker, skorpioner OG min nye bodyguard Firbenet Frederik!
Det er så gangen hvor vagterne sidder 24 timer i døgnet---undtagen når jeg vil tage billeder tilsyneladende...!
Jeg har sagt ja til at bo i lejligheden her hele september selv om det er liiidt dyrt...men internettet og sikkerheden tæller altså meget højt her...Så må jeg ski bare roughe den lidt....CONTINUED IN LA CEIBA PART TWO!
Det næste problem bestod så i....hvor pokker skulle jeg sove? Jørgen havde garanteret en bolig ville stå klar...meeeeeen så langt var han altså ikke lige kommet...jeg kunne bo under kontoret som vi havde snakket om i Danmark ellers havde han andre muligheder som jeg ville kunne vælge i mellem, hvis det under kontoret ikke var oppe til standard...
Pludselig skulle stedet rengøres af sekretærene som virkelig ikke var tilfreds med at blive forstyret af en lille dansk tøs, der ændrede på deres rutiner. Men in the end fik jeg så lov til at sove der...det ville koste mig 20 dollars om dagen....jeg var ved at gå i koma, da Jorge fortalte mig det....20 dollars?! For det lort jeg skulle bo i?! COME ON!!!!!
Hvad jeg ikke lige var klar over, var at der er air condition, hurtigt trådløs internet, 24 timers vagt fordi huset ligger i noget af den rigeste del af la Ceiba, Colonia el naranjal og meget plads...hvilket er noget af en luksus i Honduras åbenbart...
Det her er så Fundcíon Cayas Cochinas hvor Nepenthes har regional kontor i La Ceiba, Honduras.
Min "stue" ...(let me hear it....scream it....OH LORD---THE HORROR!!!)
Det er så gangen hvor vagterne sidder 24 timer i døgnet---undtagen når jeg vil tage billeder tilsyneladende...!
Jeg har sagt ja til at bo i lejligheden her hele september selv om det er liiidt dyrt...men internettet og sikkerheden tæller altså meget højt her...Så må jeg ski bare roughe den lidt....CONTINUED IN LA CEIBA PART TWO!
Abonner på:
Opslag (Atom)