Magen til flab!
Jeg fik min Ipod stjålet i weekenden....havde høretlf'erne i ørene og Ipod'en i lommen...kom gående med to poser fyldt op med mad og andet godt...pludselig kan jeg mærke at mine høretlf'er blir revet ud af ørene på mig, Ipod'en smutter ud af lommen sammen med høretlf'er og jeg ser dem køre væk sammen med en gut på en scooter...!!! BASTARD!!!!!
Indrømmet, det er ikke jordens undergang! Jeg er i Cape Town og det kunne være end SÅ meget værre...jeg kom ikke til skade på nogen måde...men hold kæft hvor føler man sig ....well....trådt på! Man står bare der og kan intet gøre....grrrrrr.....
Nå, men jeg ringede til mit forsikringsfirma og tænkte, nårh ja de erstatter det vel...fik svaret i dag...
næ, nej lille du. Din Ipod er over 3 år gammel, derfor erstatter vi den ikk da vores statestikker viser at de fleste Ipods kun holder 3-4 år af gangen anyways....
GRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR!!!!!! Hvad pokker skal jeg gøre uden min musik?!
Det er jo som at be en tørstende mand drikke lidt sand for at ta tørsten...!!!!
Gæt hvad der står på min julegave liste nu ?
En ny Ipod nano tak!
fredag den 29. oktober 2010
tirsdag den 19. oktober 2010
søndag den 17. oktober 2010
Bare en hel almindelig weekend i CPT
En hel almindelig weekend som bestod af at jeg har fået endnu en roommate! :D...Well....ihvertfald de næste to uger hvor hun så flytter ned i en anden lejlighed af mystiske årsager...Samantha er amerikaner, 23 og ankom torsdag nat. Som den søde tøs jeg er, sad jeg oppe og ventede på hende så jeg lige kunne byde hende velkommen...Gosia opgav og gik i seng (amatør) men nu er jeg jo B menneske, så det var ikke noget problem at vente oppe...dog var det pokkers hårdt at komme op fredag morgen....! Fredag aften besluttede vi os for at tage Samantha ud og spise, så hun kunne blive budt ordentlig velkommen til Cape Town. Vi tog et smut til LongStreet....Long Street er der hvor jeg arbejder men det er osse lidt a la Gaden i Aalborg...Alle disko, bare og mange restauranter er at finde der og det er nok den mest centrale gade i hele CPT...den er bogstavligtalt meget lang (long) da den er over 1.5 km ....ja jeg får sku gået noget kilometer her :)....Vi fandt en restaurant som Gosia havde været på før og som skulle havde "verdens bedste fucking burgers nogensinde!" (direkte citat-undskyld farmor for sproget :D) og guess what...de havde verdens bedste burger jeg nogensinde har fået...de var SÅ gode...! Helt klart pengene værd og det var bestemt ikke meget vi betalte for dem :)...Vi fik et par drinks men besluttede os for at tage hjem- samantha=jetlagged, Gosia=savnede kæresten, mig=overdrevet træt- og hoppede tidligt i seng...
Lørdag mødtes vi med andre praktikanter i bygningen, hyrede en minibus og kørte ud til en vin festival i Robertson Wine Regionen...Det var super flot natur område var vi befandt os i og der var sat 3 meget store telte op, små boder og jeg ved ikke hvad op...Det hele lå ned til en flod som man kunne komme ud og sejle på...meget idyllisk...Vi fik smagt på en masse vine og jeg fandt nogle (og skrevet navnene ned!!! :) ) som jeg godt kunne lide....vi endte "lettere" beruset men vi havde en go dag...dog ville jeg godt ha været der længere...men bussen kørte kl 16 og der er alligevel pænt mange km tilbage til CPT så det ville blive en pokkers dyr taxa tur retur! Gosia og jeg besluttede os for at den aften var den aften hvor vi skulle spise etiopisk mad. Vi går forbi en etiopisk restaurant hver dag på vej til arbejde som vi hele tiden snakker om at prøve, men det er aldrig blevet til noget...så lørdag skulle være den heldige aften! Det var super lækkert! Restauranten Decor var så flot og autentisk, betjeningen fantastisk og mad var rigtig lækker! Pokkers stærkt, men igen-er man opvokset med Hansens krydrevaner, kan ens smagsløg sku klarer alt! :D....Jeg har spist Etiopisk mad før, men det var Gosias første gang og jeg er glad for at kunne sige at jeg nu har oplevet en af Jamie Olivers medarbejdere udbryde "Det her er noget af det bedste jeg nogensinde har smagt!" på en etiopisk restaurant i Sydafrika...
I dag er vågnede jeg pokkers tidligt (WTF?!?!?!) men opdagede Gosia allerede var oppe...hun ville gerne til stranden i dag da vejret skulle blive fantastisk, men ikke godt resten af ugen... jeg hoppede med på den vognen og fik Sam med derpå...Jeg tror vi gik omkring 8-10 km for at finde den strand...den forblev bare væk! :(....Vi fandt havet nemt nok...men sandet forblev bare væk! :-s...men hey, vi fik da vist Sam lidt af CPT og fik en pokkers masse sol...det er lige før det gik min Napoli oplevelse konkurrance :-s..
Men hey, jeg kan sku ikke komme hjem uden at være lækker solbrun! :D
Lørdag mødtes vi med andre praktikanter i bygningen, hyrede en minibus og kørte ud til en vin festival i Robertson Wine Regionen...Det var super flot natur område var vi befandt os i og der var sat 3 meget store telte op, små boder og jeg ved ikke hvad op...Det hele lå ned til en flod som man kunne komme ud og sejle på...meget idyllisk...Vi fik smagt på en masse vine og jeg fandt nogle (og skrevet navnene ned!!! :) ) som jeg godt kunne lide....vi endte "lettere" beruset men vi havde en go dag...dog ville jeg godt ha været der længere...men bussen kørte kl 16 og der er alligevel pænt mange km tilbage til CPT så det ville blive en pokkers dyr taxa tur retur! Gosia og jeg besluttede os for at den aften var den aften hvor vi skulle spise etiopisk mad. Vi går forbi en etiopisk restaurant hver dag på vej til arbejde som vi hele tiden snakker om at prøve, men det er aldrig blevet til noget...så lørdag skulle være den heldige aften! Det var super lækkert! Restauranten Decor var så flot og autentisk, betjeningen fantastisk og mad var rigtig lækker! Pokkers stærkt, men igen-er man opvokset med Hansens krydrevaner, kan ens smagsløg sku klarer alt! :D....Jeg har spist Etiopisk mad før, men det var Gosias første gang og jeg er glad for at kunne sige at jeg nu har oplevet en af Jamie Olivers medarbejdere udbryde "Det her er noget af det bedste jeg nogensinde har smagt!" på en etiopisk restaurant i Sydafrika...
I dag er vågnede jeg pokkers tidligt (WTF?!?!?!) men opdagede Gosia allerede var oppe...hun ville gerne til stranden i dag da vejret skulle blive fantastisk, men ikke godt resten af ugen... jeg hoppede med på den vognen og fik Sam med derpå...Jeg tror vi gik omkring 8-10 km for at finde den strand...den forblev bare væk! :(....Vi fandt havet nemt nok...men sandet forblev bare væk! :-s...men hey, vi fik da vist Sam lidt af CPT og fik en pokkers masse sol...det er lige før det gik min Napoli oplevelse konkurrance :-s..
Men hey, jeg kan sku ikke komme hjem uden at være lækker solbrun! :D
lørdag den 9. oktober 2010
Khalitsha, Marni's farvelfest og omvendt racisme
Min chef, Colleen, lovede Marni at hun ville vise hende det fattigste område i Cape Town, Khalitsha, inden hun smuttede hjem til staterne, så vi kørte afsted fredag morgen. Der bor omkring 500.000 mennesker i Khalitsha og jeg må indrømme jeg havde forventet det var meget værre end det var. VI har inde i en af skurene og det var ikke værst. Der er tag over hovedet, ringende vand og strøm hvilket da ikke er dårligt! Men det var ikke fedt at se små børn løbe rundt mellem skurene. Det er ikke et sted børn bør vokse op... Vi tog tilbage til kontoret hvor vi fik Marni's farvel kage og overrakte hende en gave i form af en bog som hun gerne ville have, men ikke rigtig havde råd til...Uha hvor tårerene væltede ud af hovedet på den pige...Vi fik fri og Gosia tog hjem til Perspectives for at mødes med sin kæreste, men jeg gik med Marni ned til Waterfronten (havnen) for at gå på jagt efter shotglas som hun ville købe. Det var super hyggeligt og jeg er glad for hun vidste mig rundt. Vi fandt glassene og hun inviterede mig med til hendes farvel fest om aftenen. Mugged, som er den cafe der ligger i bygningen havde fødselsdag så vi var alle inviteret til en drink der, men som vi fandt ud af så forvandlede fødselsdagstemaet til en bøsse bar. Hvilket jeg personligt synes er fantastisk, men mange af de amerikanske praktikanter kan slet ikke håndterer det og derfor flyttede vi Marni's fest op på taget. Marni og hendes loverboy Andrew havde 2 flasker Champagne med og de blev hurtig drukket...pludselig var vi omkring 25 mennesker på taget og det blev besluttet at tage videre i byen.
Vi tog nogle taxaer ind til en club der hed Fez. Jeg mødte flere af de andre praktikanter, deriblandt en tysker der er i praktikant som journalist hernede. Han var lige ankommet for nogle dage siden og manglede nogen at lave ting med såsom at besejre Table Mountain. Jeg meldte mig hurtigt som en rejse partner, da alle andre jeg har mødt hernede allerede har gjort alle de ting jeg gerne vil prøve...så må vi se om det blir til noget. Jeg mødte nogle amerikanske tøser Eli, kristin, Sarahx2 og Katie som alle er utrolig unge. Jeg er kun 24 men alligevel føler jeg skod gammel i deres compani! :-s---og Gosia, som er 27, gik helt i koma over gennemsnitsalderen blandt praktikanterne er omkring 22 år.....vi tog videre på en anden klub og jeg fandt hurtigt ud af at man skal ikke smile til folk på klubberne i Cape Town...ellers tror de bare man er interesseret i dem.
Se, det er lidt problematisk for mig som stortset altid er glad og derfor smiler meget ...men det er noget jeg er nødt til at lære ret hurtigt for hold da op hvor blir man populær hvis man smiler. Og de afrikanske fyre vil meget gerne have en hvid kvinde til at tage sig af dem, økonomisk. Det faktum at man bare er praktikant og kronisk fattig er ikke vigtigt under jagten åbenbart.
Jeg har ikke noget imod at danse, snakke og give knus til folk for jeg ser bogstavligtalt ikke hudfarver. Jeg er ligeglad med din hudfarve, men opfører du dig som en idiot, skal jeg gladeligt fortælle dig præcis hvad jeg mener om dig i så detaljerede detaljer som overhovedet muligt...For pokker da, min bedste veninde i folkeskolen var fra Sri Lanka! En af mine bedste venner i dag er homoseksuel. Min tidligere Roommate var muslim. Og det raver mig en høstblomst hvad din hudfarve, religion og politiske/seksuelle holdninger er. Det har aldrig spillet nogen rolle for mig og kommer formodentlig heller ikke til det i fremtiden. Men da jeg allerede crusher på en gut derhjemme i DK, så er jeg sku ikke interesseret i at finde noget i Afrika! Specielt ikke med Sydafrikas høje AIDS statestikker!
Men hver gang jeg smilte til personen jeg talte med, blev jeg hevet med ud på danskegulvet af personen som stod bag ved den jeg snakkede med...! Og nogle gange blev de simpelthen lidt for nærgående! yuk! Godt jeg havde tyskeren som bodyguard for der er ingen interesse fra nogen af os, så det er jo super praktisk at ha en man lige kan gemme sig bag.
Jeg havde godt hørt om konceptet af omvendt racisme, men jeg troede ikke på det ville være så galt...indtil jeg selv har oplevet det. Største delen af sorte afrikanere hernede er under det indtryk at hvide mennesker er rige og har penge, og det er derfor de ikke selv har nogen. Derfor er de ikke bange for at smide fornærmelser eller flabede kommentare imod hvide mennesker ang. hvor godt vi har det. Vi har sku da osse hvide mennesker der lever under fattigdomsgrænsen i vesten, ja selv i Danmark! Da vi tog tilbage til Perspectives med taxa, spurgte jeg chaufføren hvad han skulle have for at køre os hjem og han kom med svaret 48 Rand. 48 Rand er sku mange penge for en taxa tur hernede! Normalt er 20 Rand endda lige i overkanten...Jeg spurgte så om han mente det seriøst eller om det bare var joke. Jamen det var skam seriøs nok. Og vi havde jo penge nok, så små 48 Rand kunne vi da SAGTENS undvære som unge hvide folk fra vesten.... Jeg svarede så ellers tak du og hoppede ud af taxa og bad de andre om at gøre det samme. Pludselig kunne vi få turen til 40 rand og til sidst 30 rand...
Jeg indrømmer gerne at jeg på ingenmåde var ædru, men jeg husker alt hvad jeg har sagt og foretaget mig den aften. Inklusiv mit skænderi med taxa chaufføren. Vi sagde så ja til de 30 rand fordi han simpelthen var umulig at diskuterer med og der var ikke andre taxaer i nærheden... Men jeg spurgte ham hvorfor han havde lagt ud med at sige 48 rand og jeg fik så den her kommentar smidt tilbage i hovedet.
"I er jo hvide og kommer fra vesten. Det kan jeg høre på jeres accent. Så derfor ved jeg jo i har penge nok at bruge. Så jeg kan jo lige så godt se hvor mange Rand jeg kan få ud af jer som muligt."
Det faktum at man som hvid også godt kan være fattig er ikke et koncept de forstår. Det eksisterer simpelthen ikke for dem. Selv min chef har indrømmet hun holder et grudge mod hvide mennesker og vesten, da hun mener vi er ved at "westernize" Afrika. ....Meeeeeen hun klæder sig med vestens mode og kører i en BMW så heeeeeelt Afrikaner er hun sku heller ikke! Gosia og jeg har bedt hende om at tone kommentarene ned fordi en eller anden dag kommer det til at sige snap og så svarer vi igen og det er ikke noget som hun har lyst til at opleve. Og det har hun valgt at respekter og ikke så slem med kommentarene længere.
Så til trods for mit "brush" med omvendt racisme så sys jeg da min første bytur i Cape Town var en okay succes. De andre praktikanter virker som om de er ganske flinke og vi fik sendt Marni afsted med mannér :)
Jeg skulle ha været med til et marked der finder sted hver lørdag ved the old biscuit mill og Colleen havde lovet at vise mig hvordan man tager toget dertil, da transport er lidt en hindring for mig herovre. Jeg kan altså ikke finde ud af at køre i venstre side-det er bare forkert! Så jeg må satse på enten Conrad, Gosias kæreste for et lift, gåben (som jeg som regel oftest bruger) eller offentlig transport. At leje en bil er simpelthen for dyrt for kun en person. Men jeg vågnede op med en monster ørepine :( (dog uden tømmermænd-weeee!) så jeg måtte sms'e Colleen om at jeg ikke kom i dag alligevel. Jeg håber jeg kan komme til at opleve det marked næste lørdag i stedet for det lyder som en potentiel fantastisk oplevelse. Så det meste af min dag er gået med at sove fordi jeg ikke har flere panodiler tilbage til at hjælpe med ørepine...tingene blev straks værre omkring fire tiden i eftermiddags da tømmermændene satte ind...Oy ve! jeg er altså sååå dårlig til at håndterer tømmermænd ...og smid en ørepine oven i...? Tro mig, jeg har været rigtig ynkelig i dag. Den eneste gode ting ved i dag er at Gosia har været endnu værre ramt end jeg med tømmermændene...så vi har taget en slap af dag hjemme i lejligheden denne lørdag...det er nu osse rart nok at gøre en gang imellem :)
Vi tog nogle taxaer ind til en club der hed Fez. Jeg mødte flere af de andre praktikanter, deriblandt en tysker der er i praktikant som journalist hernede. Han var lige ankommet for nogle dage siden og manglede nogen at lave ting med såsom at besejre Table Mountain. Jeg meldte mig hurtigt som en rejse partner, da alle andre jeg har mødt hernede allerede har gjort alle de ting jeg gerne vil prøve...så må vi se om det blir til noget. Jeg mødte nogle amerikanske tøser Eli, kristin, Sarahx2 og Katie som alle er utrolig unge. Jeg er kun 24 men alligevel føler jeg skod gammel i deres compani! :-s---og Gosia, som er 27, gik helt i koma over gennemsnitsalderen blandt praktikanterne er omkring 22 år.....vi tog videre på en anden klub og jeg fandt hurtigt ud af at man skal ikke smile til folk på klubberne i Cape Town...ellers tror de bare man er interesseret i dem.
Se, det er lidt problematisk for mig som stortset altid er glad og derfor smiler meget ...men det er noget jeg er nødt til at lære ret hurtigt for hold da op hvor blir man populær hvis man smiler. Og de afrikanske fyre vil meget gerne have en hvid kvinde til at tage sig af dem, økonomisk. Det faktum at man bare er praktikant og kronisk fattig er ikke vigtigt under jagten åbenbart.
Jeg har ikke noget imod at danse, snakke og give knus til folk for jeg ser bogstavligtalt ikke hudfarver. Jeg er ligeglad med din hudfarve, men opfører du dig som en idiot, skal jeg gladeligt fortælle dig præcis hvad jeg mener om dig i så detaljerede detaljer som overhovedet muligt...For pokker da, min bedste veninde i folkeskolen var fra Sri Lanka! En af mine bedste venner i dag er homoseksuel. Min tidligere Roommate var muslim. Og det raver mig en høstblomst hvad din hudfarve, religion og politiske/seksuelle holdninger er. Det har aldrig spillet nogen rolle for mig og kommer formodentlig heller ikke til det i fremtiden. Men da jeg allerede crusher på en gut derhjemme i DK, så er jeg sku ikke interesseret i at finde noget i Afrika! Specielt ikke med Sydafrikas høje AIDS statestikker!
Men hver gang jeg smilte til personen jeg talte med, blev jeg hevet med ud på danskegulvet af personen som stod bag ved den jeg snakkede med...! Og nogle gange blev de simpelthen lidt for nærgående! yuk! Godt jeg havde tyskeren som bodyguard for der er ingen interesse fra nogen af os, så det er jo super praktisk at ha en man lige kan gemme sig bag.
Jeg havde godt hørt om konceptet af omvendt racisme, men jeg troede ikke på det ville være så galt...indtil jeg selv har oplevet det. Største delen af sorte afrikanere hernede er under det indtryk at hvide mennesker er rige og har penge, og det er derfor de ikke selv har nogen. Derfor er de ikke bange for at smide fornærmelser eller flabede kommentare imod hvide mennesker ang. hvor godt vi har det. Vi har sku da osse hvide mennesker der lever under fattigdomsgrænsen i vesten, ja selv i Danmark! Da vi tog tilbage til Perspectives med taxa, spurgte jeg chaufføren hvad han skulle have for at køre os hjem og han kom med svaret 48 Rand. 48 Rand er sku mange penge for en taxa tur hernede! Normalt er 20 Rand endda lige i overkanten...Jeg spurgte så om han mente det seriøst eller om det bare var joke. Jamen det var skam seriøs nok. Og vi havde jo penge nok, så små 48 Rand kunne vi da SAGTENS undvære som unge hvide folk fra vesten.... Jeg svarede så ellers tak du og hoppede ud af taxa og bad de andre om at gøre det samme. Pludselig kunne vi få turen til 40 rand og til sidst 30 rand...
Jeg indrømmer gerne at jeg på ingenmåde var ædru, men jeg husker alt hvad jeg har sagt og foretaget mig den aften. Inklusiv mit skænderi med taxa chaufføren. Vi sagde så ja til de 30 rand fordi han simpelthen var umulig at diskuterer med og der var ikke andre taxaer i nærheden... Men jeg spurgte ham hvorfor han havde lagt ud med at sige 48 rand og jeg fik så den her kommentar smidt tilbage i hovedet.
"I er jo hvide og kommer fra vesten. Det kan jeg høre på jeres accent. Så derfor ved jeg jo i har penge nok at bruge. Så jeg kan jo lige så godt se hvor mange Rand jeg kan få ud af jer som muligt."
Det faktum at man som hvid også godt kan være fattig er ikke et koncept de forstår. Det eksisterer simpelthen ikke for dem. Selv min chef har indrømmet hun holder et grudge mod hvide mennesker og vesten, da hun mener vi er ved at "westernize" Afrika. ....Meeeeeen hun klæder sig med vestens mode og kører i en BMW så heeeeeelt Afrikaner er hun sku heller ikke! Gosia og jeg har bedt hende om at tone kommentarene ned fordi en eller anden dag kommer det til at sige snap og så svarer vi igen og det er ikke noget som hun har lyst til at opleve. Og det har hun valgt at respekter og ikke så slem med kommentarene længere.
Så til trods for mit "brush" med omvendt racisme så sys jeg da min første bytur i Cape Town var en okay succes. De andre praktikanter virker som om de er ganske flinke og vi fik sendt Marni afsted med mannér :)
Jeg skulle ha været med til et marked der finder sted hver lørdag ved the old biscuit mill og Colleen havde lovet at vise mig hvordan man tager toget dertil, da transport er lidt en hindring for mig herovre. Jeg kan altså ikke finde ud af at køre i venstre side-det er bare forkert! Så jeg må satse på enten Conrad, Gosias kæreste for et lift, gåben (som jeg som regel oftest bruger) eller offentlig transport. At leje en bil er simpelthen for dyrt for kun en person. Men jeg vågnede op med en monster ørepine :( (dog uden tømmermænd-weeee!) så jeg måtte sms'e Colleen om at jeg ikke kom i dag alligevel. Jeg håber jeg kan komme til at opleve det marked næste lørdag i stedet for det lyder som en potentiel fantastisk oplevelse. Så det meste af min dag er gået med at sove fordi jeg ikke har flere panodiler tilbage til at hjælpe med ørepine...tingene blev straks værre omkring fire tiden i eftermiddags da tømmermændene satte ind...Oy ve! jeg er altså sååå dårlig til at håndterer tømmermænd ...og smid en ørepine oven i...? Tro mig, jeg har været rigtig ynkelig i dag. Den eneste gode ting ved i dag er at Gosia har været endnu værre ramt end jeg med tømmermændene...så vi har taget en slap af dag hjemme i lejligheden denne lørdag...det er nu osse rart nok at gøre en gang imellem :)
torsdag den 7. oktober 2010
DDP = Democracy Developing Program
Jeg er begyndt at arbejde hernede. Min Praktikplads er hos DDP som står for demokratisk udviklings program. Min Chef er den her snotforvirrede kvinde Colleen, som virkelig ved hvad hun snakker om dog har hun så mange ideer og planer at hun hurtigt bliver AAAAALT for uorganiseret og alting roder for hurtigt for hende...Hence hvorfor hun har brug for praktikanter til at hjælpe hende med at holde styr på hendes ideeer og planer...Jeg skal så arbejde for hende som en research assistent/semi sekretær fordi jeg er god til at spørge Lord Google om ting og sager ;) (joke) Hun er lidt forvirrende at arbejde for og hun tester mit temperament men hun er sku dygtig...Det er der ingen tvivl om!
Igår havde hun arrangeret en workshop som vi havde hjulpet hende med til trods for vi havde havde absolut ingen ide om hvad workshoppen handlede om, fordi vi kom ind så sent ind i programmet. Men 3 lokale politikere holdte en debat om hvad der skulle laves om i systemet og hvad deres job helt præcis gik ud på. Derefter kunne "publikum" stille spørgsmål til dem hvilket satte en kæmpe debat igang hvilket var en fantastisk fornøjelse at opleve. Hold da op hvor kan afrikanere snakke hurtigt når de snakker om noget de har en stor lidenskab for. Det var lige før jeg ikke kunne følge med :) Der var fuldt hus hvilket ikke er sket før, så det var jo en kæmpe succes! :) Jeg mødte så mange spændende og lidenskablige mennesker som jeg håber jeg kommer til at se igen til den næste workshop. Så mange forskellige personligheder kan ski skabe en gigantisk flamme som man bare ikke kan kigge væk fra.
Colleens chef, Rama, som er direktør for hele organisation DDP og som sædvanlig sidder på hovedkontoret i Durban, var med igår og insisterede på at tage Colleen, Marli (den nuværende praktikant som Gosia og jeg erstatter), Gosia og jeg ud til en drink. Så vi kørte ned til Seaport ved havet og fik en drink der. Super smukke omgivelser som sædvanlig og da vi ankom dertil, fik han den ide at vi skulle prøve at spise Østers fordi det var en af restaurantens specialiteter pga. dens beliggenhed ved havet.
Og i kender jo mig...Man skal jo prøve det før man kan sige man ikke kan li det, så vi smagte på det. VI blev vist hvordan man spiste dem på den korrekte måde...Konsistenten er selvfølgelig altid lidt mistænkelig som alt fra havet er, men smagen var altså fantastisk! Jeg er helt klart en fan!
Colleen kørte os hjem til Perspectives og Gosia og jeg var alt for gearet til senge tid så vi snuppede lige et glas vin inden sengetid....Det var virkelig en fantastisk dag :)
I dag skulle vi ud og fjerne det sidste skrammel fra det forsamlingshus vi havde været i igår. Derefter kørte vi igennem Lavender Hill området, som er et af de fattigste område i Cape Town. Det var ski noget af en oplevelse...at se folk bogstavligtalt bo i noget de kalder for hus fordi der er tag over hovedet på dem. Et skur ville være bedre end de "shacks" de bor i derude. Jeg ville gerne ha taget billeder men da omkring 90% af mændene derude er Tickers (folk på et hjemmelavet stof som gør at de får "ticks"-en form for krampe i ansigtet) og er meget utilregnelige, så jeg turde sku ikke ta chancen. Hva nu hvis jeg kom til at fornærme nogen? :-S
Oy Ve! Tør ingengang tænke på konsekvenserne!
Det var sku noget af en oplevelse og pludselig sætter man altså pris på man har en go lejlighed derhjemme med strøm og vand til relativ billige penge. Noget jeg er ked af at indrømme, men jeg tager faktisk ret ofte det for givet. En ting er at høre om det og tænke "ja det er synd for dem"...en anden ting er ski at se hvad konsekvenserne er for dem at bo sådan. Mændene er så æske høje at de kommer hjem, efter at ha stået på en gadehjørne og røget stoffer og drukket hele dagen, og forlanger at maden skal stå på bordet af en konen. De glemmer bare bare at de har røget alle pengene op, så der faktisk ikke er penge til mad på bordet og det er jo selvfølgelig(!!!) konens skyld og så skal hun jo ha tæsk! Kvinderne går rundt med synlig sår efter tæsk og man kan ikke tænke andet end "jamen så forlad dog den idiot kvindemenneske!" ...Men så kommer spørgsmålet...hvor skal de tage hen??? Der er ikke rigtig nogen steder for dem at tage hen...for guess what....det her er Afrika! Helt civiliseret er her altså ikke endnu...Det kommer en dag-helt sikkert! Men det kommer til at tage tid...
Jeg skulle ha været med på en drinks night i aften med de andre praktikanter der bor i bygningen, men både Gosia og jeg er ski stadig trætte ovenpå igår...så det blir lige en hjemme dag i aften...
Btw....Happy Birthday, mum! :)
Igår havde hun arrangeret en workshop som vi havde hjulpet hende med til trods for vi havde havde absolut ingen ide om hvad workshoppen handlede om, fordi vi kom ind så sent ind i programmet. Men 3 lokale politikere holdte en debat om hvad der skulle laves om i systemet og hvad deres job helt præcis gik ud på. Derefter kunne "publikum" stille spørgsmål til dem hvilket satte en kæmpe debat igang hvilket var en fantastisk fornøjelse at opleve. Hold da op hvor kan afrikanere snakke hurtigt når de snakker om noget de har en stor lidenskab for. Det var lige før jeg ikke kunne følge med :) Der var fuldt hus hvilket ikke er sket før, så det var jo en kæmpe succes! :) Jeg mødte så mange spændende og lidenskablige mennesker som jeg håber jeg kommer til at se igen til den næste workshop. Så mange forskellige personligheder kan ski skabe en gigantisk flamme som man bare ikke kan kigge væk fra.
Colleens chef, Rama, som er direktør for hele organisation DDP og som sædvanlig sidder på hovedkontoret i Durban, var med igår og insisterede på at tage Colleen, Marli (den nuværende praktikant som Gosia og jeg erstatter), Gosia og jeg ud til en drink. Så vi kørte ned til Seaport ved havet og fik en drink der. Super smukke omgivelser som sædvanlig og da vi ankom dertil, fik han den ide at vi skulle prøve at spise Østers fordi det var en af restaurantens specialiteter pga. dens beliggenhed ved havet.
Og i kender jo mig...Man skal jo prøve det før man kan sige man ikke kan li det, så vi smagte på det. VI blev vist hvordan man spiste dem på den korrekte måde...Konsistenten er selvfølgelig altid lidt mistænkelig som alt fra havet er, men smagen var altså fantastisk! Jeg er helt klart en fan!
Colleen kørte os hjem til Perspectives og Gosia og jeg var alt for gearet til senge tid så vi snuppede lige et glas vin inden sengetid....Det var virkelig en fantastisk dag :)
I dag skulle vi ud og fjerne det sidste skrammel fra det forsamlingshus vi havde været i igår. Derefter kørte vi igennem Lavender Hill området, som er et af de fattigste område i Cape Town. Det var ski noget af en oplevelse...at se folk bogstavligtalt bo i noget de kalder for hus fordi der er tag over hovedet på dem. Et skur ville være bedre end de "shacks" de bor i derude. Jeg ville gerne ha taget billeder men da omkring 90% af mændene derude er Tickers (folk på et hjemmelavet stof som gør at de får "ticks"-en form for krampe i ansigtet) og er meget utilregnelige, så jeg turde sku ikke ta chancen. Hva nu hvis jeg kom til at fornærme nogen? :-S
Oy Ve! Tør ingengang tænke på konsekvenserne!
Det var sku noget af en oplevelse og pludselig sætter man altså pris på man har en go lejlighed derhjemme med strøm og vand til relativ billige penge. Noget jeg er ked af at indrømme, men jeg tager faktisk ret ofte det for givet. En ting er at høre om det og tænke "ja det er synd for dem"...en anden ting er ski at se hvad konsekvenserne er for dem at bo sådan. Mændene er så æske høje at de kommer hjem, efter at ha stået på en gadehjørne og røget stoffer og drukket hele dagen, og forlanger at maden skal stå på bordet af en konen. De glemmer bare bare at de har røget alle pengene op, så der faktisk ikke er penge til mad på bordet og det er jo selvfølgelig(!!!) konens skyld og så skal hun jo ha tæsk! Kvinderne går rundt med synlig sår efter tæsk og man kan ikke tænke andet end "jamen så forlad dog den idiot kvindemenneske!" ...Men så kommer spørgsmålet...hvor skal de tage hen??? Der er ikke rigtig nogen steder for dem at tage hen...for guess what....det her er Afrika! Helt civiliseret er her altså ikke endnu...Det kommer en dag-helt sikkert! Men det kommer til at tage tid...
Jeg skulle ha været med på en drinks night i aften med de andre praktikanter der bor i bygningen, men både Gosia og jeg er ski stadig trætte ovenpå igår...så det blir lige en hjemme dag i aften...
Btw....Happy Birthday, mum! :)
lørdag den 2. oktober 2010
Cape Town - Ankomst!
Jeg ankom kl 8 om morgen i CPT lufthavnen og der var sendt en chauffør til at hente mig. Fredrick, chaufføren, stod i ankomst hallen med et finer skilt med Christina Hansen skrevet på...Du kan tro jeg følte mig vigtig! Very VIP! :-P...Vi smed min rygsæk ind i bilen og kørte så om mod lejligheden...
(En lille side note: Min rygsæk er jeg begyndt at kalde for The Bag from Hell! Jeg mistede halvdelen af mit tøj i Honduras -Long story, dont ask- og alligevel præsterede min rygsæk at ta 10 kilo på??? Hvordan fanden kan det lade sig gøre?! Nu er den bare direkte ond at slæbe rundt med!)
Vi ankom til bygningen som hedder Perspektives hvor Kelly, en af de ansvarlige for praktikanter, modtog mig. Hun vidste mig så den lejlighed jeg skal bo...
Og bemærk lige udsigten...den er altså helt fantastisk! Jeg kan se udover det meste af Cape Town og Table Mountain samt The Lion's Head bjerget...
Der er gym, spa og pool på taget...not too shabby...helt klart alle pengene værd!
kl 12 ankom Gosia, en 27 årig polakker som skal være min ene roommate...ihvertfald for denne måned. Om fjorten dage ankommer min anden roommate Samantha. Gosia og jeg skal arbejde sammen hos den samme NGO, så må vi se om vi når at drive hinanden til vanvid inden måneden er overstået. :)...Dog har hun en sydafrikansk kæreste, Conrad, som hun kan crashe hos når hun er ved at få spat af mig :-)
Jeg driller hende lidt med at hun er en craddle robber idet Conrad "kun" er 21, men hun kan ta det. kl halv et mødte jeg min koordinator Melanie som er min kontakt person i Sydafrika og hun forklarede mig hvad man skal være obs på mens man er her, fordele og ulemper ved Cape Town og fortalte så lidt om den NGO jeg skal arbejde for.
Efter mødet, fandt Gosia og jeg et supermarked hvor vi fik købt det basale til vores køkken og kl halv 5 kom Conrad og hentede hende til en weekend hos hans forældre. (Hvilken åbenbart er meget normalt i SA) ...så jeg har haft lejligheden for mig selv hele aftenen igår og i dag hvor dagen basically er gået med at sove...og sove..og sove lidt mere...tror næsten jeg har fået indhentet det fortabte søvn :)
Starter på arbejdet på mandag...Blir ski spændende! :D
Rejsen til Capetown!
Oy ve...rejsen til Cape Town...let me tell you, at rejse halvvejs rundt om jorden er sku hårdt for kroppen...For det første er det røvdyrt..! Noget jeg ikke havde kunne klare uden hjælpe fra mine søskende, så mange tak til dem! Jeg ved i nok vil udnytte det når jeg kommer hjem, men jeg er forberedt på det værste....tror jeg...måske....fuck!
Anyways, back on track... Alle de tidszoner....at skulle sidde stille i så mange timer og vide at søvn er og forblir et fremmed koncept når jeg flyver...men jeg nåede da frem!
Dog skulle jeg lige med en bus fra La Ceiba kl 4.30 om morgen til San Pedro Sula's lufthavn. Derfra igennem et helved af et check-in fordi USA er skudt i hovedet med sikkerhedskrav og immigration og så flyve til Miami. Jeg ventede så i pas kontrol i 4 FUCKING TIMER!!!!!!!!! og kom så ENDELIG ind i luft havnen for at checke in hos Virgin Atlantic og ta flyet videre til London Heathrow. På den rute var jeg nu heldig at komme til at sidde ved siden af en ældre, britisk, pensioneret businessman ved navn Fred. Så vi snakkede frem og tilbage under hele turen om alt fra himmel til jord. Vi fløj midt inde i en storm det meste af vejen så flyet rystede godt, så Fred insisterede på at hælde brandy ned i min cola for at støtte nerverne. Han var dog mere hardcore og drak det straight up...som i hele 50 cl flasken straight up! gg...Det virkede og vi kunne snakke videre til trods for stormen, så jeg hørte om hans vilde ungdom i London og hans business liv...Fred har været meget involveret indenfor politik og computer/bolig verdenen...Jeg mistænker ham for at være lidt af en big shot back in the day så jeg føler mig helt privilligeret at jeg rent faktisk har mødt ham :)
Vi ankom ENDELIG til London...(jeg vil gerne fraråde folk at flyve med Virgin Atlantic...de er simpelthen ikke det værd. Service minded my ass!) og jeg skulle så bruge en halv dag i London før jeg kunne flyve til Cape Town. Jeg fik min bagage på Lager og hoppede så på tuben indtil Green Park hvor jeg så tulrede rundt i min egen lille verden. Jeg har kun været i London et par gange nu, men hver gang jeg er der har jeg det som om jeg er kommet hjem. Det er altså lige en by for mig :)...kunne godt finde på at flytte derovre en dag.
Omkring halvfire tiden hoppede jeg på tuben igen og kørte tilbage til Heathrow lufthavn hvor jeg så tjekkede ind med British Airways. Flyet til Cape Town var dog forsinket hvilket egentlig passede mig godt for jeg havde ikke noget at være i WHSmith endnu! Krise! (Til de folk der ikke har været ude og rejse med mig: Det er fysisk umuligt for mig at gå forbi en sko butik og WHSmith bogbutikker i lufthavne. De er mine addictions. Jeg craver dem ligesom en en narkoman kræver sit næste fix. Når jeg ikke forbi bogbutikken i en lufthavn, er resten af turen mere eller mindre næsten bare ødelagt for mig. Ja jeg er mærkelig...and so what?!)Så jeg fik købt endnu et par bøger inden vi boardede...perfekt!
Turen fra LHR-CPT var så lidt speciel. Jeg sad i nede bag i på højre side af flyet. Jeg sad i midten med to Cape towners på hver sin side. På den højre side sad vice præsidenten for en stort retail firma i South Africa. På den anden side sad en alkoholisk russisk-tilflytter til Capetown i ´93 violist. Jeg har aldrig set en kvinde drikke så meget! Jeg er ret sikker på hun var grunden til baren løb tør for vin! Det var et pokkers chokerende syn. Retail damen var meget flink og vi snakkede om Cape Town et godt stykke af vejen...Men daaaaamn hvor er der langt til Cape Town...Vi fløj i tolv timer...selv at flyve til US tar ikke så lang tid længere...!Godt det var nat flyning så der var da relativ roligt i flyet til trods for alle sæderne var booket up. Jeg fik som sædvanligt ikke sovet, men det havde jeg heller ikke regnet med.
Vi landede kl 8 om morgenen og jeg blev positiv overrasket da jeg opdagede at Sydafrika kører på Dansk tid! :)...Nu skal jeg bare lige fravænnes Honduransk tid som min krop lige nåede at tilvænne sig. Bugger!
Anyways, back on track... Alle de tidszoner....at skulle sidde stille i så mange timer og vide at søvn er og forblir et fremmed koncept når jeg flyver...men jeg nåede da frem!
Dog skulle jeg lige med en bus fra La Ceiba kl 4.30 om morgen til San Pedro Sula's lufthavn. Derfra igennem et helved af et check-in fordi USA er skudt i hovedet med sikkerhedskrav og immigration og så flyve til Miami. Jeg ventede så i pas kontrol i 4 FUCKING TIMER!!!!!!!!! og kom så ENDELIG ind i luft havnen for at checke in hos Virgin Atlantic og ta flyet videre til London Heathrow. På den rute var jeg nu heldig at komme til at sidde ved siden af en ældre, britisk, pensioneret businessman ved navn Fred. Så vi snakkede frem og tilbage under hele turen om alt fra himmel til jord. Vi fløj midt inde i en storm det meste af vejen så flyet rystede godt, så Fred insisterede på at hælde brandy ned i min cola for at støtte nerverne. Han var dog mere hardcore og drak det straight up...som i hele 50 cl flasken straight up! gg...Det virkede og vi kunne snakke videre til trods for stormen, så jeg hørte om hans vilde ungdom i London og hans business liv...Fred har været meget involveret indenfor politik og computer/bolig verdenen...Jeg mistænker ham for at være lidt af en big shot back in the day så jeg føler mig helt privilligeret at jeg rent faktisk har mødt ham :)
Vi ankom ENDELIG til London...(jeg vil gerne fraråde folk at flyve med Virgin Atlantic...de er simpelthen ikke det værd. Service minded my ass!) og jeg skulle så bruge en halv dag i London før jeg kunne flyve til Cape Town. Jeg fik min bagage på Lager og hoppede så på tuben indtil Green Park hvor jeg så tulrede rundt i min egen lille verden. Jeg har kun været i London et par gange nu, men hver gang jeg er der har jeg det som om jeg er kommet hjem. Det er altså lige en by for mig :)...kunne godt finde på at flytte derovre en dag.
Omkring halvfire tiden hoppede jeg på tuben igen og kørte tilbage til Heathrow lufthavn hvor jeg så tjekkede ind med British Airways. Flyet til Cape Town var dog forsinket hvilket egentlig passede mig godt for jeg havde ikke noget at være i WHSmith endnu! Krise! (Til de folk der ikke har været ude og rejse med mig: Det er fysisk umuligt for mig at gå forbi en sko butik og WHSmith bogbutikker i lufthavne. De er mine addictions. Jeg craver dem ligesom en en narkoman kræver sit næste fix. Når jeg ikke forbi bogbutikken i en lufthavn, er resten af turen mere eller mindre næsten bare ødelagt for mig. Ja jeg er mærkelig...and so what?!)Så jeg fik købt endnu et par bøger inden vi boardede...perfekt!
Turen fra LHR-CPT var så lidt speciel. Jeg sad i nede bag i på højre side af flyet. Jeg sad i midten med to Cape towners på hver sin side. På den højre side sad vice præsidenten for en stort retail firma i South Africa. På den anden side sad en alkoholisk russisk-tilflytter til Capetown i ´93 violist. Jeg har aldrig set en kvinde drikke så meget! Jeg er ret sikker på hun var grunden til baren løb tør for vin! Det var et pokkers chokerende syn. Retail damen var meget flink og vi snakkede om Cape Town et godt stykke af vejen...Men daaaaamn hvor er der langt til Cape Town...Vi fløj i tolv timer...selv at flyve til US tar ikke så lang tid længere...!Godt det var nat flyning så der var da relativ roligt i flyet til trods for alle sæderne var booket up. Jeg fik som sædvanligt ikke sovet, men det havde jeg heller ikke regnet med.
Vi landede kl 8 om morgenen og jeg blev positiv overrasket da jeg opdagede at Sydafrika kører på Dansk tid! :)...Nu skal jeg bare lige fravænnes Honduransk tid som min krop lige nåede at tilvænne sig. Bugger!
Abonner på:
Opslag (Atom)