“Næste Stop: Undervisning ”
En mandag morgen i
April sidder jeg sammen med 15 personer jeg aldrig har set før på VUC i Odense.
Snakken går stille og
roligt på hvor nemt og hvor svært det har været at blive optaget på dette
kursus. Nogle har kæmpet en brag kamp for at overbevise deres sagsbehandler om,
at de bestemt ville få noget ud af sådan et kursus. Andre blev optaget uden
problemer. Nogle er akademikere med en del af livserfaring i bagagen, andre er
nyuddannede akademikere fra universitetet. Nogle kommer fra Odense, born and
raised. Andre, deriblandt undertegnede, kommer langvejs fra, men er opsat på at
få så meget ud af dette kursus som muligt. Fælles for os alle er at vi er
ledige akademikere, som vil have job i undervisningsbranchen.
En kvinde kommer
smilende ind i lokalet. Hun er en af de ansvarlige for dette arrangement. Hun
fortæller at hun hedder Hanne, er erhvervspsykolog og underviser i psykologi på
VUC Odense. Derudover fortæller hun, at dette arrangement er aldrig prøvet før
og at hun er mindst lige så spændt som vi er, men hun vil gøre sit bedste for
at vi får noget ud af arrangement. Nogle kunne ende med at få job, andre kunne
måske få afklaring på om de er på rigtige sti for dem. Men uanset hvad, så vil
vi gå derfra med noget ekstra i vores bagage.
Henrik Flygare, Afdelingslederen
for VUC, kigger kort forbi og fortæller lidt om VUC konceptet. Mange mennesker
tror de ved hvad VUC er, og mange betragter det som lidt af en
skraldespandsløsning for studerende som er droppet ud af gymnasiet.
Undertegnede inklusiv. Men jeg er blevet klogere! En hel anden verden har åbnet
sig for mig og det er et sted hvor jeg føler mig hjemme. En verden der er så
rummelig at den giver alle muligheder.
Vi bliver bedt om at
lave navneskilte og fortælle lidt om vores baggrunde og bliver derved
introduceret for hinanden. Jeg finder ud af at jeg er den eneste med en
tværfaglig kandidat. Er det mon skidt? Dog er jeg ikke den eneste som lige
mangler den lille smule ekstra for at være den ideelle underviser uddannelsesmæssigt.
Fagene blandt os varierer meget. Historie, kemi, idræt, tysk, engelsk, dansk,
biologi, religion, samfundsfag...mulighederne er mange.
Folk er søde og
ivrige på at komme i gang med forløbet. Snakken går og pludselig skal vi
introduceres for nogle relevante pædagogiske IT værktøjer...og ‘Næste Stop:
Undervisning’ begynder nu for alvor. Let the games begin!
---------------------------------------------------------------
Ida introducerede os for
den pædagogiske IT verden hvor vi prøvede kræfter med diverse IT redskaber; Fronter,
Ludos, Web2 og diverse pædagogiske rette værktøjer. Nogle af os er rimelige
avanceret til IT delen, mens andre har kæmpet med det. Jeg indså hurtigt hvor
stor en støtte de rette elektroniske værktøjer kan være til en lektion.
Specielt nu om dage hvor de fleste mennesker lever ’on the grid’. Hvordan skal
man i ramme alvor kunne holde elektronik afhængige kursister engageret i
undervisningen et helt år, hvis man kun har kridt og en grøn tavle? Det lyder
næsten umuligt. Men Ida fortæller løs om de elektroniske muligheder man har som
underviser. Jeg kunne mærke utålmodigheden i mig efter at komme ud at undervise
og selv prøve kræfter med det hele efter hendes første time.
En ’Føl ordning’ blev
oprettet, så vi kunne komme ud i rigtige VUC klasser og se rigtige undervisere
i deres element. Vi har været spredt for alle vinde og en fra holdet har sågar
været helt i Svendborg for at følge noget undervisning. Sammen med to
andre, har jeg fulgt Mette, en
engelsk og matematik lærer på Flow.
Flow er en af VUCs
geniale pakke løsninger for unge der interesserer sig for drama og musik, og
som samtidig vil tage HF eksamen. Men i stedet for en almindelig 2 året HF
pakke som man normalt kender, så får de professionel undervisning i drama og
musik og bruger derfor 3 år på deres HF. Mette fortalte os, at vi nok ville
komme til at følge flere end blot hende idet føl ordningen ikke lige altid
passede med hendes timer. Helt i orden med os, så længe vi kunne få lov at se
undervisning. De unge mennesker på Flow viste sig at være dybt passioneret om
deres hobby og deres uddannelse. Indrømmet så har de til tider været lidt
besværlige og dovne, men generelt søde og sjove mennesker. Atmosfæren på Flow
er meget specielt, musikken spiller altid og der er altid en bordfodboldkamp i gang.
Derudover har det været ret sjovt
at se hvordan de unge mennesker står strategisk placeret i nærheden af
kaffemaskinen hver gang en af underviserne nærmer sig den med den gyldne nøgle.
Man skulle tro det var nøglen til himlen ud fra kursisternes ansigtsudtryk hver
gang de får øje på nøglen. Kursisterne virkede meget frie og ser ud til at have
et afslappet forhold til deres lærere. Flere af dem gik gerne hen og high fiver
deres undervisere og smuttede derefter tilbage til det de havde gang i.
Det er ikke noget jeg
kan mindes at have gjort under min gymnasietid hvor vi ville have så lidt som
muligt at gøre med vores lærere.
Men tonen og
atmosfæren på Flow er dejlig uformel og afslappet. Under en af Mettes matematik
timer listede jeg hen til gruppe som var færdig med deres gruppe arbejde, og
begyndte at snage lidt. Hvordan er det at gå på Flow? Er matematik et svært
fag? Hvad er de gode ting og hvad er de dårlige ting ved at gå der? En pige på
19 år informerede mig, at matematik altid har været en udfordring for hende,
men hun kunne godt forstå det når Mette underviste. ”For så er der en masse
forsøg og når jeg kan se hvordan matematikken bliver brugt i virkeligheden, så
falder det meste pludselig på plads. Og hvis det ikke gør, så er Mette så sød
og forklarer gerne det hele igen.” Den unge fyr ved siden af pigen, stod med en
ballon og prøvede ihærdigt at puste en af de balloner der har været brugt i
dagens forsøg, op igen. Uden succes. Han holdte op med at puste, hev kort efter
vejret og fortalte mig, at Flow er så dejligt et sted at være at man på nogle
dage ligefrem glæder sig til at komme i skole. Selv lærerne er kreative med
deres undervisning, og det er kun et kæmpe plus. Han mente ikke han ville kunne
klare et ”så stereotype og kedeligt almindeligt gymnasium hvor jeg ikke bare
kan rock out”. Jeg snakkede med flere af de unge kursister der fortalte mig
lignende historier.
Vi fulgte med i engelsk
time en dag og blev bedt af Mette om at hjælpe kursisterne med forståelsen af
en læst historie. Yes! Endelig en mulighed for at undervise! Også selv om det
kun er for at sikre at kursisterne har forstået den historie de har læst.
Key word being ’læst’.
For kun en enkelt kursist
havde faktisk læst dagens lektier. Så ville det det jo blive svært at lave
gruppe arbejde. Men som vi opdagede, så sker tit at man er nødt til at tænke
hurtigt på sine fødder, når dagens planlagte undervisning falder til jorden på
VUC. En lettere komisk og lærerig oplevelse for os.
Senere fulgte vi med
i en anden time hvor underviseren Mike gennemgik råd og tips til eksamen for et
enkelt HF hold i engelsk. Mike viste sig at have en helt anden
undervisningsstil end Mette, og det lod vi alle tre mærke til. Hvor Mette var
mere blid og rolig med sin undervisning, var Mike meget mere direkte,
humoristisk men kontant med sine kursister….og det er tydeligvis en måde der
virker for ham. Det er bemærkelsesværdig
at se hvor stor en kontrast der er mellem de to undervisningsmåder og alligevel
så fungerede begge måder.
Udover IT og føl
ordningen, så er vi også blevet introduceret for et minipædagogikum hvor
forskellige pædagogikum vejledere har undervist os i mange af de didaktiske
overvejelser man skal overveje som underviser, for at få kursisterne mere
engageret i timen. Meget spændende. Pludselig er man opmærksom på ting som man tager
for en selvfølge før faktisk ikke er en selvfølge alligevel. Vi har haft alt
lige fra klasseledelse til undervisningsdifferentiering til CL øvelser til
formidling. Dog har vi vist alle fået et lettere skrøbeligt forhold til
eventyret Rødhætte nu, selv om vi godt vidste at vi ville blive provokeret med
vilje. En enkel fredag blev vi sågar kastet ud i teambuilding øvelser a la Team
Helle stil for at illustrerer hvor vigtigt det er, at kunne samarbejde med ens
kollegaer. Dagen endte med masser af grin, uheldige stillinger fanget på foto og
et stærkere sammenhold blandt de 16 kursister i Magister klassen.
En tilfældig onsdag
blev vi introduceret for den direkte-fra-barsel tilbagevendte Charlotte, som
skulle være vores projektvejleder. Vi skulle simpelthen lave et projekt i form
af et undervisningsforløb inden for vores fag, og fremlægge det for vores
medkursister. Det har været super spændende at se hvor forskellige
undervisningsstile vi har, og hvad hver person prioriterer vigtigt i deres
time. Dog blev nogle lettere stresset over kun at have 30 minutter til deres
fremlæggelse. Men alle nåede i mål, og der efterfulgte konstruktiv kritik på email
fra Helle og mundtligt kritik og cheer fra medkursisterne. Den mest realistiske
time viste sig dog at være en kemi fremlæggelse hvor flere af os virkelig følte
os som rigtige kursister og ikke fancy akademikere.
Til sidst, men
absolut ikke mindst har vi haft fælles og individuel karriere vejledning med
Hanne, vores erhvervspsykolog. Noget som jeg personligt virkelig har haft brug
for. Det har været dejligt at kunne og dele ens bekymringer, og kunne stille ’dumme’
spørgsmål til en der vidste hvad hun snakkede om. Den fælles rådgivning var
også berigende og med et humoristisk twist hvor vi blandt andet blev rådet i
hvordan man håndterer diverse situationer såsom jobsamtalen.
Taget i betragtning
af hvor hurtigt dette kursus blev sat sammen, så har det været en kæmpe succes!
Det har i hvert fald bekræftet for flere af os at vi er på den rigtige vej, og
at VUC måske ville passe bedre til os end det almindelige STX gymnasium som
arbejdsplads. Nogle har allerede fået job hvilket har været en lidt sjov
oplevelse for dem som ikke har fået et endnu. For på den ene side er man
ekstrem glad for sin nye vens succes, og på den anden side skammer man sig helt
over de mentale tanker der som regel altid efterfølger; ’You Bitch! It should
have been ME!’. For man mener det jo ikke….særlig meget. :P Hovedsagligt er vi
glade på hinandens vegne.
En af de mere
positive oplevelser for mig har været at høre om den nye internationale/globale
og MOVE pakker der snart kommer på VUC. Det viser at der også er plads til folk
som mig på VUC, som måske ikke lige har den traditionelle gymnasielærer profil
men som stadigvæk brænder for vores fag. Verdenen bliver mere og mere
international og globaliseret så hvorfor skulle VUC ikke også blive det? Den rummelighed finder man ikke mange steder, og det gør kun VUC endnu mere
attraktiv som arbejdsplads.
Efter jeg blev færdig
på universitetet, følte jeg at min verden endte. Det efterfølgende halve år gik
jeg igennem en mindre identitetskrise. Efter 20 år på skolebænken skulle jeg
pludselig ikke sidde der længere - jamen hvad så nu? Jeg har arbejdet siden jeg
var 13 år, så arbejdsmarkedet er ikke et fremmed sted for mig, men mit
sikkerhedsnet var væk. Uanset hvad der skete, så kunne jeg altid falde tilbage
på mit studie. Men nu skulle jeg pludselig til at være ’voksen’ og finde
fuldtidsjob. Endnu værre var at finde ud af hvilket job det skulle være. For jobbene hænger ikke længere
på træerne, og der er en verden til forskel på at få et job og at få en
karriere. Jeg har altid været opsat på at skabe en karriere for mig selv. Det
har altid siddet i baghovedet at jeg måske ville egne mig til at være
underviser, men jeg har ikke følt at jeg havde nok erfaring. Med Hannes hjælp
indså jeg hurtigt at jeg faktisk har rådgivet, undervist og vejledt folk i
mange år efterhånden, og det er
faktisk når jeg gør disse ting at jeg har det bedst. Efter dette kursus er jeg
overbevidst om at VUC verdenen er der hvor jeg vil skabe min karriere, og det
er der jeg hører hjemme som underviser. Jeg har været så glad for at kunne
stille spørgsmål til Mette om alt lige fra ’Arhm….hvordan finder jeg om til
Flow?’ til pædagogikum ordningen, og jeg føler mig privilegeret at hun vidste
os ’the Awesomeness of Flow’. Big Fan!
En af de ting jeg var
spændt på at opleve var hvorledes underviserne til dette forløb ville tage det
at skulle til at undervise flere mennesker lige op til eksamensperiode. Men de har ski været særlige cool og
afslappet og virkede meget overrasket over hvor engageret vi har været i
undervisningen. Det har været dejligt at der har været plads til både seriøsitet
og hygge med fødselsdagskage og kaffe.
Vi afsluttede kursuset den 17 maj og to uger senere blev jeg kaldt til job samtale hos VUC....jeg endte med at få jobbet! :D Dog er det ikke en fuldtidsstilling, men hey 80% er heller ikke af vejen! :)
Den bedste del er at jeg vender tilbage til Odense....det har jeg ville længe, men mulighederne har ikke været dertil.
Men nu begynder det næste kapitel af mit liv. Yay!