fredag den 23. august 2013

En ny begyndelse på jobmarkedet.

Guderne ved at jeg altid har sagt....jeg skal fandme ikke undervise!

....Nu....har jeg fået job som underviser for voksne hvor jeg underviser i engelsk og samfundsfag.

Jeg troede virkelig ikke jeg ville ende som underviser....men hey, jeg har job og det er det vigtigste. Arbejdsløshed er for stressende for mig. Usikkerheden som arbejdsløshed bringer med sig, kan jeg ikke forholde mig til.

I Juli måned havde jeg et GSK turbo kursus på 6 uger i Engelsk A. Jeg havde den første måned og derefter tog en kollega over de sidste par uger. Til eksamen ville vi begge være til stede.

Jeg havde eksamen med dem i denne uge...og det gik egentlig godt. Vi havde en afslappet censor og jeg prøvede på at gøre stemningen så afslappet som muligt....jeg tror det virkede og det fleste klarede sig ganske udemærket. Dog måtte vi dumpe to....det var ikke en rar fornemmelse da den ene virkelig var knust.

Jeg begyndte at undervise mit halvårshold her i mandag...niveauet er ikke højt og det har gjort at jeg spekulerer meget over om undervisning nu også er mig. Altså for nu er det fint. Vi er i krisetider og jobbene hænger ikke på træerne. Men at være underviser resten af mine dage....det er jeg ski ikke sikker på.

Jeg har leget meget med tanken om at blive journalist eller skribent for et blad, avis eller en online blog. Jeg savner det og jeg ved at jeg er god til det. Men samtidig er det gode ved undervisning at jeg hjælper andre mennesker -  noget jeg holder meget af at gøre.

Men samtidig...overvejer jeg stadigvæk at skrive en Phd....Men lige nu skal jeg vist bare fokuserer på arbejde. Komme ind i rytmen so to speak.

Pendlingen er hård....5 timers pendling hver dag er pokkers hårdt. Det tapper energi fra mig. Når jeg kommer hjem går jeg typisk lige på hovedet i seng. Er total slidt op hver dag. Lejligheden skal altså snart være klar i Odense....

Men jeg må se om jeg overhovedet kan flytte derovre...jeg har et aftenskole hold i Billund hvor jeg skal undervise hvis 8 har tilmeldt sig....indtil videre har 7 tilmeldt sig. Jeg håber næsten at det ikke bliver til noget. Jeg vil hellere bare til fyn så jeg undgår mere pendling.