mandag den 24. juni 2013

Næste Stop: Undervisning


“Næste Stop: Undervisning ”

En mandag morgen i April sidder jeg sammen med 15 personer jeg aldrig har set før på VUC i Odense.
Snakken går stille og roligt på hvor nemt og hvor svært det har været at blive optaget på dette kursus. Nogle har kæmpet en brag kamp for at overbevise deres sagsbehandler om, at de bestemt ville få noget ud af sådan et kursus. Andre blev optaget uden problemer. Nogle er akademikere med en del af livserfaring i bagagen, andre er nyuddannede akademikere fra universitetet. Nogle kommer fra Odense, born and raised. Andre, deriblandt undertegnede, kommer langvejs fra, men er opsat på at få så meget ud af dette kursus som muligt. Fælles for os alle er at vi er ledige akademikere, som vil have job i undervisningsbranchen.

En kvinde kommer smilende ind i lokalet. Hun er en af de ansvarlige for dette arrangement. Hun fortæller at hun hedder Hanne, er erhvervspsykolog og underviser i psykologi på VUC Odense. Derudover fortæller hun, at dette arrangement er aldrig prøvet før og at hun er mindst lige så spændt som vi er, men hun vil gøre sit bedste for at vi får noget ud af arrangement. Nogle kunne ende med at få job, andre kunne måske få afklaring på om de er på rigtige sti for dem. Men uanset hvad, så vil vi gå derfra med noget ekstra i vores bagage.

Henrik Flygare, Afdelingslederen for VUC, kigger kort forbi og fortæller lidt om VUC konceptet. Mange mennesker tror de ved hvad VUC er, og mange betragter det som lidt af en skraldespandsløsning for studerende som er droppet ud af gymnasiet. Undertegnede inklusiv. Men jeg er blevet klogere! En hel anden verden har åbnet sig for mig og det er et sted hvor jeg føler mig hjemme. En verden der er så rummelig at den giver alle muligheder.

Vi bliver bedt om at lave navneskilte og fortælle lidt om vores baggrunde og bliver derved introduceret for hinanden. Jeg finder ud af at jeg er den eneste med en tværfaglig kandidat. Er det mon skidt? Dog er jeg ikke den eneste som lige mangler den lille smule ekstra for at være den ideelle underviser uddannelsesmæssigt. Fagene blandt os varierer meget. Historie, kemi, idræt, tysk, engelsk, dansk, biologi, religion, samfundsfag...mulighederne er mange.

Folk er søde og ivrige på at komme i gang med forløbet. Snakken går og pludselig skal vi introduceres for nogle relevante pædagogiske IT værktøjer...og ‘Næste Stop: Undervisning’ begynder nu for alvor. Let the games begin!
---------------------------------------------------------------

Ida introducerede os for den pædagogiske IT verden hvor vi prøvede kræfter med diverse IT redskaber; Fronter, Ludos, Web2 og diverse pædagogiske rette værktøjer. Nogle af os er rimelige avanceret til IT delen, mens andre har kæmpet med det. Jeg indså hurtigt hvor stor en støtte de rette elektroniske værktøjer kan være til en lektion. Specielt nu om dage hvor de fleste mennesker lever ’on the grid’. Hvordan skal man i ramme alvor kunne holde elektronik afhængige kursister engageret i undervisningen et helt år, hvis man kun har kridt og en grøn tavle? Det lyder næsten umuligt. Men Ida fortæller løs om de elektroniske muligheder man har som underviser. Jeg kunne mærke utålmodigheden i mig efter at komme ud at undervise og selv prøve kræfter med det hele efter hendes første time.

En ’Føl ordning’ blev oprettet, så vi kunne komme ud i rigtige VUC klasser og se rigtige undervisere i deres element. Vi har været spredt for alle vinde og en fra holdet har sågar været helt i Svendborg for at følge noget undervisning. Sammen med to andre,  har jeg fulgt Mette, en engelsk og matematik lærer på Flow.

Flow er en af VUCs geniale pakke løsninger for unge der interesserer sig for drama og musik, og som samtidig vil tage HF eksamen. Men i stedet for en almindelig 2 året HF pakke som man normalt kender, så får de professionel undervisning i drama og musik og bruger derfor 3 år på deres HF. Mette fortalte os, at vi nok ville komme til at følge flere end blot hende idet føl ordningen ikke lige altid passede med hendes timer. Helt i orden med os, så længe vi kunne få lov at se undervisning. De unge mennesker på Flow viste sig at være dybt passioneret om deres hobby og deres uddannelse. Indrømmet så har de til tider været lidt besværlige og dovne, men generelt søde og sjove mennesker. Atmosfæren på Flow er meget specielt, musikken spiller altid og der er altid en bordfodboldkamp i gang.  Derudover har det været ret sjovt at se hvordan de unge mennesker står strategisk placeret i nærheden af kaffemaskinen hver gang en af underviserne nærmer sig den med den gyldne nøgle. Man skulle tro det var nøglen til himlen ud fra kursisternes ansigtsudtryk hver gang de får øje på nøglen. Kursisterne virkede meget frie og ser ud til at have et afslappet forhold til deres lærere. Flere af dem gik gerne hen og high fiver deres undervisere og smuttede derefter tilbage til det de havde gang i.
Det er ikke noget jeg kan mindes at have gjort under min gymnasietid hvor vi ville have så lidt som muligt at gøre med vores lærere.

Men tonen og atmosfæren på Flow er dejlig uformel og afslappet. Under en af Mettes matematik timer listede jeg hen til gruppe som var færdig med deres gruppe arbejde, og begyndte at snage lidt. Hvordan er det at gå på Flow? Er matematik et svært fag? Hvad er de gode ting og hvad er de dårlige ting ved at gå der? En pige på 19 år informerede mig, at matematik altid har været en udfordring for hende, men hun kunne godt forstå det når Mette underviste. ”For så er der en masse forsøg og når jeg kan se hvordan matematikken bliver brugt i virkeligheden, så falder det meste pludselig på plads. Og hvis det ikke gør, så er Mette så sød og forklarer gerne det hele igen.” Den unge fyr ved siden af pigen, stod med en ballon og prøvede ihærdigt at puste en af de balloner der har været brugt i dagens forsøg, op igen. Uden succes. Han holdte op med at puste, hev kort efter vejret og fortalte mig, at Flow er så dejligt et sted at være at man på nogle dage ligefrem glæder sig til at komme i skole. Selv lærerne er kreative med deres undervisning, og det er kun et kæmpe plus. Han mente ikke han ville kunne klare et ”så stereotype og kedeligt almindeligt gymnasium hvor jeg ikke bare kan rock out”. Jeg snakkede med flere af de unge kursister der fortalte mig lignende historier.

Vi fulgte med i engelsk time en dag og blev bedt af Mette om at hjælpe kursisterne med forståelsen af en læst historie. Yes! Endelig en mulighed for at undervise! Også selv om det kun er for at sikre at kursisterne har forstået den historie de har læst.

Key word being ’læst’.

For kun en enkelt kursist havde faktisk læst dagens lektier. Så ville det det jo blive svært at lave gruppe arbejde. Men som vi opdagede, så sker tit at man er nødt til at tænke hurtigt på sine fødder, når dagens planlagte undervisning falder til jorden på VUC. En lettere komisk og lærerig oplevelse for os.



Senere fulgte vi med i en anden time hvor underviseren Mike gennemgik råd og tips til eksamen for et enkelt HF hold i engelsk. Mike viste sig at have en helt anden undervisningsstil end Mette, og det lod vi alle tre mærke til. Hvor Mette var mere blid og rolig med sin undervisning, var Mike meget mere direkte, humoristisk men kontant med sine kursister….og det er tydeligvis en måde der virker for ham.  Det er bemærkelsesværdig at se hvor stor en kontrast der er mellem de to undervisningsmåder og alligevel så fungerede begge måder.

Udover IT og føl ordningen, så er vi også blevet introduceret for et minipædagogikum hvor forskellige pædagogikum vejledere har undervist os i mange af de didaktiske overvejelser man skal overveje som underviser, for at få kursisterne mere engageret i timen. Meget spændende. Pludselig er man opmærksom på ting som man tager for en selvfølge før faktisk ikke er en selvfølge alligevel. Vi har haft alt lige fra klasseledelse til undervisningsdifferentiering til CL øvelser til formidling. Dog har vi vist alle fået et lettere skrøbeligt forhold til eventyret Rødhætte nu, selv om vi godt vidste at vi ville blive provokeret med vilje. En enkel fredag blev vi sågar kastet ud i teambuilding øvelser a la Team Helle stil for at illustrerer hvor vigtigt det er, at kunne samarbejde med ens kollegaer. Dagen endte med masser af grin, uheldige stillinger fanget på foto og et stærkere sammenhold blandt de 16 kursister i Magister klassen.

En tilfældig onsdag blev vi introduceret for den direkte-fra-barsel tilbagevendte Charlotte, som skulle være vores projektvejleder. Vi skulle simpelthen lave et projekt i form af et undervisningsforløb inden for vores fag, og fremlægge det for vores medkursister. Det har været super spændende at se hvor forskellige undervisningsstile vi har, og hvad hver person prioriterer vigtigt i deres time. Dog blev nogle lettere stresset over kun at have 30 minutter til deres fremlæggelse. Men alle nåede i mål, og der efterfulgte konstruktiv kritik på email fra Helle og mundtligt kritik og cheer fra medkursisterne. Den mest realistiske time viste sig dog at være en kemi fremlæggelse hvor flere af os virkelig følte os som rigtige kursister og ikke fancy akademikere. 

Til sidst, men absolut ikke mindst har vi haft fælles og individuel karriere vejledning med Hanne, vores erhvervspsykolog. Noget som jeg personligt virkelig har haft brug for. Det har været dejligt at kunne og dele ens bekymringer, og kunne stille ’dumme’ spørgsmål til en der vidste hvad hun snakkede om. Den fælles rådgivning var også berigende og med et humoristisk twist hvor vi blandt andet blev rådet i hvordan man håndterer diverse situationer såsom jobsamtalen.

Taget i betragtning af hvor hurtigt dette kursus blev sat sammen, så har det været en kæmpe succes! Det har i hvert fald bekræftet for flere af os at vi er på den rigtige vej, og at VUC måske ville passe bedre til os end det almindelige STX gymnasium som arbejdsplads. Nogle har allerede fået job hvilket har været en lidt sjov oplevelse for dem som ikke har fået et endnu. For på den ene side er man ekstrem glad for sin nye vens succes, og på den anden side skammer man sig helt over de mentale tanker der som regel altid efterfølger; ’You Bitch! It should have been ME!’. For man mener det jo ikke….særlig meget. :P Hovedsagligt er vi glade på hinandens vegne. 

En af de mere positive oplevelser for mig har været at høre om den nye internationale/globale og MOVE pakker der snart kommer på VUC. Det viser at der også er plads til folk som mig på VUC, som måske ikke lige har den traditionelle gymnasielærer profil men som stadigvæk brænder for vores fag. Verdenen bliver mere og mere international og globaliseret så hvorfor skulle VUC ikke også blive det? Den rummelighed finder man ikke mange steder, og det gør kun VUC endnu mere attraktiv som arbejdsplads.

Efter jeg blev færdig på universitetet, følte jeg at min verden endte. Det efterfølgende halve år gik jeg igennem en mindre identitetskrise. Efter 20 år på skolebænken skulle jeg pludselig ikke sidde der længere - jamen hvad så nu? Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år, så arbejdsmarkedet er ikke et fremmed sted for mig, men mit sikkerhedsnet var væk. Uanset hvad der skete, så kunne jeg altid falde tilbage på mit studie. Men nu skulle jeg pludselig til at være ’voksen’ og finde fuldtidsjob. Endnu værre var at finde ud af  hvilket job det skulle være. For jobbene hænger ikke længere på træerne, og der er en verden til forskel på at få et job og at få en karriere. Jeg har altid været opsat på at skabe en karriere for mig selv. Det har altid siddet i baghovedet at jeg måske ville egne mig til at være underviser, men jeg har ikke følt at jeg havde nok erfaring. Med Hannes hjælp indså jeg hurtigt at jeg faktisk har rådgivet, undervist og vejledt folk i mange år efterhånden,  og det er faktisk når jeg gør disse ting at jeg har det bedst. Efter dette kursus er jeg overbevidst om at VUC verdenen er der hvor jeg vil skabe min karriere, og det er der jeg hører hjemme som underviser. Jeg har været så glad for at kunne stille spørgsmål til Mette om alt lige fra ’Arhm….hvordan finder jeg om til Flow?’ til pædagogikum ordningen, og jeg føler mig privilegeret at hun vidste os ’the Awesomeness of Flow’. Big Fan!

En af de ting jeg var spændt på at opleve var hvorledes underviserne til dette forløb ville tage det at skulle til at undervise flere mennesker lige op til eksamensperiode.  Men de har ski været særlige cool og afslappet og virkede meget overrasket over hvor engageret vi har været i undervisningen. Det har været dejligt at der har været plads til både seriøsitet og hygge med fødselsdagskage og kaffe.


Vi afsluttede kursuset den 17 maj og to uger senere blev jeg kaldt til job samtale hos VUC....jeg endte med at få jobbet! :D Dog er det ikke en fuldtidsstilling, men hey 80% er heller ikke af vejen! :)

Den bedste del er at jeg vender tilbage til Odense....det har jeg ville længe, men mulighederne har ikke været dertil. 

Men nu begynder det næste kapitel af mit liv. Yay!