Jeg har lige snakket i tlf med min fantastiske ven Martin. Vi var jo groet sammen ved hoften, da jeg boede i Odense og lavede alt sammen. Vi mødte hinanden på SDU til en forelæsning, hvor vi begge to ikke kunne lade være med at smågrine af forelæserens tøj. Han var kommet til at læne sig op af tavlen så der stod med kridt på hans mørke jakke "through Shakespear as"...det var det der skulle til og pludselig havde jeg fundet en soulmate/mate for life som var mindst lige så mærkelig og lige så stor en diva som mig! :-D
Det gode ved den her mate er, at han ville opfordrer mig til at date andre fyre og holdte aldrig igen med hans egen erobringer detaljer...og jeg mener virkelig han holdte intet tilbage. Ikke altid fedt når man lige har spist...*gg*
At have en homoseksuel ven er fantastisk! Når jeg tænker tilbage på den tid, er det en hvivlvind af uendelige shoppeture, brunches, sladrer, lommepsykolog tid over dinners og drukture...ah...good times!
Siden Morten og jeg gik fra hinanden i '08 har jeg desværre ikke været så meget i Odense, så vi har ikke set hinanden så ofte siden da...men tlf gløder skam stadigvæk! Der kan godt gå en måned uden kontakt, men når vi så snakker-er det flere timer vi snakker!
Det er en sjov kemi vi har. Vi kan begge to væk være så lade og kede af tilværelsen, men efter en samtale med hinanden flyver humøret højt igen! Og den er sikker og vist hver gang! :)
Jeg føler mig lettere stresset for tiden fordi jeg sys der er så mange ting jeg skal nå, beslutninger der skal træffes og mennesker der skal siges "see ya!" til inden jeg smutter til Honduras. Men Martin er altid en genial hjælp til at lade mig snakke tingene igen, vise mig tingene fra et andet perspektiv og så sige "slap nu af..du har ikke travlt....du er ung og lækker....og du får rynker af at se sur ud!"
Hvor er det fantastisk at ha en ven som man ved med garanti kan få dig i godt humør igen! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar