Kære Dig: Dengue Feber

Jeg har snakket med adskillige familie medlemmer som er utilfredse med med en ikke vedligeholdt blog ...So....I'm baaaaaack! Grunden til jeg ikke rigtig har skrevet noget, er fordi jeg faktisk ikke har oplevet noget. På tredje dagen i Honduras begyndte jeg at få det skidt...jeg tænkte det nok bare var jetlag for jeg har jo trods alt rejst gennem en del tidszoner for at kunne komme hertil. Desværre var det ikke rigtigt gået væk efter nogle dage, så min barnepige Jorge insisterede på et besøg på skadestuen...just in case! Og fordi jeg er "Gringa", så insisterede Jorge og Jørgen at det skulle være det "bedste" og DYRESTE hospital, Dantoni, i La Ceiba. Indrømmet de var osse dygtige og grundige, men udviklingsmæssigt er de vist på det stadie som Danmark var på i 50'erne. Der gik nogle flere dage og jeg var sku stadig syg...så vi tog til lægen igen...denne gang for Jorge mumlede noget om dengue feber, da jeg beklagede mig over det var hårdt at gå op af så mange trapper når samtlige led gør ondt....denne læge, en personlig ven af Jorge OG som snakkede engelsk (kæmpe plus da mit spansk ikke er godt nok til at forstå spanske medicin fagudtryk-endnu!), konkluderede også dengue...specielt ovenpå det faktum at han fandt et mygstik på min lilletå som var hævet godt op og ikke gået væk endnu...Så jeg blev loaded op med et ton af medicin....så meget at en karriere som pusher pludselig ikke lyder så dårlig igen med så billige priser for medicin herovre:)....2.5 uge siden min ankomst til La Ceiba og jeg er STADIG syg...så Jorge slæbte mig denne gang til hans personlige familie læge...Han var billigere og det var måske smart at få et par "anti-dantoni" øjne til at læse min journal....Konklusionen forblev det samme, dog en anelse udvidet. Dengue feber varer ikke SÅ lang tid her, så det kan godt ha udviklet sig til tropisk feber og hvis det er det, skal jeg nok overveje at forlade Central America...for så er der tydeligvis noget herovre jeg bare ikke kan tåle. Det er så noget jeg sidder og overvejer lige for tiden...jeg har givet mig selv ind til på søndag for at se om det bliver bedre med helbredet. Hvis ikk, så er jeg nødt til at smutte desværre. Jeg er igang med at researche lidt om andre potentielle praktikpladser og Cape Town frister sku meget...specielt fordi de har en plads til mig hvis jeg gerne vil ha den. Dog kommer det til at koste kassen i flybilletter...:(

Hmm...hvad har jeg lavet herovre...well....jeg har været ude og spise med Rikke på et 5 stjernet hotel. Maden var faktisk overraskende god til trods for de placerede os ved et bord fyldt med myre til at begynde med....Som de fantastiske europæere vi er, beklagede vi os naturligvis og vi fik så et andet bord En familie kom ind i restauranten bagefter og blev så vidst hen til det bord vi havde siddet ved før og fik så det bord....så enten er de ikke så pernippen med myrer i maden eller osse er Rikke og jeg bare lidt sarte. Men igen, jeg kan godt se logikken: Myre+mad=ekstra protein!

Min surf and turf tallerken

Rikke's tallerken

Jeg mødtes med Nicole, hende amerikaneren jeg mødte på bussen, en af aften og vi var ude sammen med nogle af hendes venner i La Ceiba og få en øl eller to..en super hyggelig aften, men jeg fortrød lidt at jeg gjorde det fordi jeg mistænker lidt jeg ødelagde antibiotika kuren ved at ta en dags pause...men på den anden side...det var så meget det værd for en hyggelig aften ved stranden på en rigtig snusket bar med billig øl til 4 kroner :D

Jeg har været med Rikke og hendes danske kæreste Mikkel ude ved Sambo Creek igen...Desværre glemte jeg mit kamera, men jeg har store planer om at stjæle Rikke's billeder derfra. Det var en hyggelig frokost til trods for varmen...

Jeg har bøvlet en del med diverse husdyr jeg har fået herovre...Jeg har sågar haft 2 skorpioner på besøg...og ud fra den oplevelse, kan jeg konkluderer at jeg kan skrige meget meget MEGET højt. Faktisk så højt at sikkerhedsvagten som normalt sidder udenfor min dør, slog døren ned for han troede jeg var ved at blive overfaldet...ups! Og endnu værre end skorpioner.....kakkelakker! De er på størrelse med min hånd herovre...og de har fandme vinger! Jeg kan slet ikke ha det! Yuk yuk yuk!

Ellers har jeg gået meget i byen når jeg har kræfter til det...medicinen er hård ved kroppen men planlægger man det lidt kan man godt få lidt ud af dagen...