Oy ve...rejsen til Cape Town...let me tell you, at rejse halvvejs rundt om jorden er sku hårdt for kroppen...For det første er det røvdyrt..! Noget jeg ikke havde kunne klare uden hjælpe fra mine søskende, så mange tak til dem! Jeg ved i nok vil udnytte det når jeg kommer hjem, men jeg er forberedt på det værste....tror jeg...måske....fuck!
Anyways, back on track... Alle de tidszoner....at skulle sidde stille i så mange timer og vide at søvn er og forblir et fremmed koncept når jeg flyver...men jeg nåede da frem!
Dog skulle jeg lige med en bus fra La Ceiba kl 4.30 om morgen til San Pedro Sula's lufthavn. Derfra igennem et helved af et check-in fordi USA er skudt i hovedet med sikkerhedskrav og immigration og så flyve til Miami. Jeg ventede så i pas kontrol i 4 FUCKING TIMER!!!!!!!!! og kom så ENDELIG ind i luft havnen for at checke in hos Virgin Atlantic og ta flyet videre til London Heathrow. På den rute var jeg nu heldig at komme til at sidde ved siden af en ældre, britisk, pensioneret businessman ved navn Fred. Så vi snakkede frem og tilbage under hele turen om alt fra himmel til jord. Vi fløj midt inde i en storm det meste af vejen så flyet rystede godt, så Fred insisterede på at hælde brandy ned i min cola for at støtte nerverne. Han var dog mere hardcore og drak det straight up...som i hele 50 cl flasken straight up! gg...Det virkede og vi kunne snakke videre til trods for stormen, så jeg hørte om hans vilde ungdom i London og hans business liv...Fred har været meget involveret indenfor politik og computer/bolig verdenen...Jeg mistænker ham for at være lidt af en big shot back in the day så jeg føler mig helt privilligeret at jeg rent faktisk har mødt ham :)
Vi ankom ENDELIG til London...(jeg vil gerne fraråde folk at flyve med Virgin Atlantic...de er simpelthen ikke det værd. Service minded my ass!) og jeg skulle så bruge en halv dag i London før jeg kunne flyve til Cape Town. Jeg fik min bagage på Lager og hoppede så på tuben indtil Green Park hvor jeg så tulrede rundt i min egen lille verden. Jeg har kun været i London et par gange nu, men hver gang jeg er der har jeg det som om jeg er kommet hjem. Det er altså lige en by for mig :)...kunne godt finde på at flytte derovre en dag.
Omkring halvfire tiden hoppede jeg på tuben igen og kørte tilbage til Heathrow lufthavn hvor jeg så tjekkede ind med British Airways. Flyet til Cape Town var dog forsinket hvilket egentlig passede mig godt for jeg havde ikke noget at være i WHSmith endnu! Krise! (Til de folk der ikke har været ude og rejse med mig: Det er fysisk umuligt for mig at gå forbi en sko butik og WHSmith bogbutikker i lufthavne. De er mine addictions. Jeg craver dem ligesom en en narkoman kræver sit næste fix. Når jeg ikke forbi bogbutikken i en lufthavn, er resten af turen mere eller mindre næsten bare ødelagt for mig. Ja jeg er mærkelig...and so what?!)Så jeg fik købt endnu et par bøger inden vi boardede...perfekt!
Turen fra LHR-CPT var så lidt speciel. Jeg sad i nede bag i på højre side af flyet. Jeg sad i midten med to Cape towners på hver sin side. På den højre side sad vice præsidenten for en stort retail firma i South Africa. På den anden side sad en alkoholisk russisk-tilflytter til Capetown i ´93 violist. Jeg har aldrig set en kvinde drikke så meget! Jeg er ret sikker på hun var grunden til baren løb tør for vin! Det var et pokkers chokerende syn. Retail damen var meget flink og vi snakkede om Cape Town et godt stykke af vejen...Men daaaaamn hvor er der langt til Cape Town...Vi fløj i tolv timer...selv at flyve til US tar ikke så lang tid længere...!Godt det var nat flyning så der var da relativ roligt i flyet til trods for alle sæderne var booket up. Jeg fik som sædvanligt ikke sovet, men det havde jeg heller ikke regnet med.
Vi landede kl 8 om morgenen og jeg blev positiv overrasket da jeg opdagede at Sydafrika kører på Dansk tid! :)...Nu skal jeg bare lige fravænnes Honduransk tid som min krop lige nåede at tilvænne sig. Bugger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar