Det seneste år har været en meget hård tid for mig.
I 2011 måtte jeg indse nogle hårde sandheder om nogle af de mennesker i mit liv og på samme tid, jeg har lidt et set-back i mit akademiske liv. Det er en laaang historie, som jeg ikke virkelig ønsker at komme ind, men jeg har brugt det forløbne år analyserer mine venskaber med henblik på at se, hvem der var værd rent faktisk at holde fast på, og der var snarere blot en bekendt i mit liv. Fagligt, startede jeg Tredje Verdenskrig på universitetet for at få en ny chance - en fair chance denne gang - hvor jeg ikke blev stukket i ryggen af systemet, som jeg var sidste gang. Jeg ønskede at afslutte min uddannelse på en god bemærkning. Ikke som det havde i 2011 ... så jeg har arbejdet på det og lavet noget research for universitetet samtidig med at jeg tog de sidste 6 måneder af min uddannelse om med velsignelse fra den eneste vejleder, der var modig nok til at tage på den udfordrende og kontroversielt emne, jeg ønskede at påtage mig.
For nylig lykkedes det mig at afslutte det projekt jeg har arbejdet så hårdt på, og det viste sig at blive temmelig vellykket. Jeg havde frygtet det absolut værste, måske historien gentager sig, men takket være god støtte fra familie og nogle få betroet venner (meget få egentlig nyt om mit lille projekt) lykkes mig at trække igennem og lykkes i sidste ende. Det er et projekt om en af mine dybeste lidenskaber i livet og jeg er sku glad for at jeg gjorde det. :)
Det har været en meget hård og barsk rejse for mig. Især i det forløbne år, hvor det lykkedes mig at gøre mig så dårligt, at jeg faktisk gjort mig syg af bekymring. 'Var det for meget af et gamble, og ville jeg rent faktisk kunne gennemføre et så kontroversielt emne som dette projekt? " var de konstante tanker i mit hoved, og havde det ikke været for min gode ven og vejleder jeg kan ærligt sige, ville jeg ikke have lykkedes. Han gav et skub og han gav mig min selvtillid tilbage med hans støtte ... Det var bestemt ikke nemt og jeg har sku knoklet for at blive færdig!
Men takket være gode venner og en overstøttende far og en masse hårdt arbejde, jeg trak igennem med min drømme projektet. :)
Jeg forsvarede mit projekt ned til hver enkelt detalje, og min vejleder erklærede den for bestået med en fuldt ud acceptabel karakter! Jeg forlod rummet og fandt så en af mine bedste venner stående ude foran døren og ventede på mig med stor buket blomster i den ene hånd og en Pepsi Max (min favorit sodavand!) i den anden hånd uden for døren. :)
Det gjorde min dag endnu mere fantastisk til at se ham med blomster og Pepsi Max på en dag, hvor jeg havde bekæmpet systemet og faktisk vundet. Jeg var så pokkers lettet over, at jeg havde gjort det og vundet over universitetet :D
Min far gav mig nogle blomster ... :)
Ja der er en smule tema her ... Jeg elsker roser og liljer :)
Min ven og jeg besluttede at vi ville gå ud og fejre min kæmpe sejr af en dag. Så vi gik ud og spiste en lækker frokost sammen .... og besluttede at vi ville bare gå ud med en fancy middag og måske et par cocktails bagefter den aften ....
Men først .... havde jeg altså hårdt brug for at gå hjem og tage en laaaang lur først. :)
Vi mødtes igen samme aften på Restaurant Fusions .... det er min vens favorit restaurant og da han var at købe mig middag, kunne jeg næsten ikke afvise .... og hvorfor skulle jeg? Fusion laver smuk og lækker mad ...
Dette var vores smilende forretter:
(undskyld, kan ikke rotere billedet om på siden)
Til alle de foodies derude, du nogensinde har haft søde islandske rejer med miso skum og urter og spiselige blomster? For det havde jeg ikke før den ret her. De rejer var så søde, at de næsten ikke engang smagte som rejer ... Jeg er stadig ikke helt sikker på om jeg rent faktisk kunne lide dem.... men jeg spiste da det hele færdigt. :)
Vi havde en i-mellem måltid... selvom jeg egentlig anså den her ret for vores forret:
Makrel mousse med en krydderurt salat, radiser, rugbrød krummer, pak choi, citron og en ramsløg gel ..... Det blev tænderne lækkert! Sååå godt! Og så pokkers let ....! Jeg har aldrig ønsket, at pladen tom ... yum yum yum! (Pak choi er en form for kina kål)
Så var der den her lille sjov detalje ... som en form for spiselig sæbe til at rense dine smagsløg med, serverede restauranten denne lille ret:
Et scoop af sorbet med pop slik .... du ved ...., slik fra 90'erne, som du hælder en håndfuld i munden og så starter der et fyrværkeri i munden...det popper overalt i munden. Det var en sjov lille detalje og renser dine smagsløg. :)
Til hovedretten var denne smukke ret:
En smuk Rib-eye steak med kartofler, rødbeder, gulerødder, urter, kål, edamame bønner, teriyaki sauce og trøffel sne ...
Også lækker men også så smukt sammensat ... det lignede .... vel ..... mad porno!
Desserten var en meget ren og nem dessert, men det bare gjorde det endnu mere lækker .... Det var en lille dessert, som passede mig fint, da jeg var ved at blive propmæt.
En lakrids is med nyplukkede jordbær og estragon og en karamel creme ....
Isen var .... ikke noget særligt egentlig, men jeg eeeeelskede de dejlige, danske jordbær ....! Så friske og saftig! En perfekt måde at afslutte måltidet .....
... og selvfølgelig måtte vi vin til hvert ret, som gjorde os begge to temmelig bedugget i sidste ende .... :)
.... Jeg har lige læst, hvad jeg skrev om alt det mad .... Hvor er jeg bare en mad nørd :) .... eller en foodie jeg tror er det rigtige udtryk. :)
Efter middagen vi for alvor tog til byen og jeg vågnede op næste dag med tømmermænd fra helvede og et smil på mit ansigt .... forårsage dette kapitel i mit liv er gjort, og jeg skal nu til at påbegynde et nyt kapitel. Den er skræmmende og spændende at tænke over. Alt hvad jeg har kendt i de sidste 20 år er forbi .... jeg føler lidt at mit liv kun lige er begyndt, men alligevel har jeg brugt de sidste tyve år på skolebænken....
På en måde er det slags .... mindst et nyt kapitel er netop begyndt .... og jeg kan ikke vente til det virkelig begynder for jeg har været klar til at begynde på den rejse i et stykke tid ... og nu er det her endelig ... Yay! :)
